Det Industrialiserede Haandværk

ja endog herunder! Men Dampkraften betød to Ting: ikke alene billigere Kraft, men navnlig større Kraftmængde end hid- til. End ikke til den for en moderne Storby fornødne elektriske Belysning forslaar den samlede Befolknings fysiske Kraft, om de saa sled i del alle. Kun ved Maskinkraften er Trafikken, Centralanlægene og hele Rækken af andre betydningsfulde tekni- ske Goder gennemført. Ejendommeligt for den nye Hjælper, Dampmaskinen, som for hele Rækken af dens nærmeste Efterfølgere, var for det første, at det selvfølgelig ikke var enhver givet at kunne passe, end min- dre anskaffe saa- danne. Damp- maskinen kræ- ver, sin ringe Komplicerethed til Trods, dog faglig Pasning. Men hvad der navnlig er ka- rakteristisk for den: den bygges kun sjældent til smaa Ydelser, f. Eks. under ca. 10 HK*). Og den er, selv naar den udføres til mindre Ydelser, efter hele sin Virke- maade, langt mindre økonomisk under saadanne Forhold, end den er for de store. Med andre Ord: Den ny Tekniks Hoved- hjørnesten var en Favør, men kun for den tekniske og økonomiske »Overklasse«. Og som Herren er, saa følger hans Svende. Om hele Systemet, Rækken af Maskiner i første Omgang gjaldt det samme: Det nye var godt, men kompliceret og dyrt. Kun de Store kunde udnytte Godet — men de gjorde det ogsaa til Gavns. Med Maskiner og med Kundskab æn- dredes Fortidens Produktionsformer. De *) Vel at mærke under almindelige Forhold. 1 Smaasnedkeri, Mejeri o. s. v. Hvor der er enten billigt Brændsel eller Brug for Spildedampen, er Forholdet af nævnte Grunde et andet. Fig. 4. Gammel københ. Snedkerværksted fra c. 1650. (Billede indlagt paa det københ. Snedkerlavs Lade). gamle kasseredes og nye skabtes. Men med Produklions/b/’/nerne ændredes Pro- duküonsbetingelserne. Og Chancerne for at vinde med, da den nye Udvikling tog Fart, knyttedes overalt stedse stærkere til den Grad, i hvilken man saa sig i Stand til al udnytte den Hjælp, den nye Tid stillede til Erhvervenes Raadighed. Kon- kurrencemulighederne Land og Land imel- lem, og i Landene indenfor de enkelte Fag, varierede med det Omfang, i hvilket Maskinkraft og mekaniske Hjælpemidler, MaterialkundskabogVirksomhedsordning fandt Anvendelse; uden disse sakkede man hurtigt og uhjæl- peligt agter ud. Resultatet blev da naturnødven- digt en Centrali- sering indenfor Produktionen, en Forskydning i Retning af Stor- produktion. Del blev altsaa en aristokratisk Udvikling, del tekniske Frem- skridt indledte indenfor Næ- ringslivet, fordi det nye saavel økono- misk som intellektuelt laa over de smaa og mindre velsituerede Producenters Ho- risont. * * * Men er den Udvikling end mægtig — med ét Slag gennemførtes den ikke. — Et Samfund er altid i Besiddelse af en vis Inerti. Og ikke nok hermed: Pro- duktionssamfundet modtog Hjælpen med megen Reservation. Haandværkeren og Arbejderen og med dem hele Samfundet saa længe skævt til de nye Hjælpere — Socialøkonomerne frygtede dem. Der var en baade aktiv og passiv Modstand at bryde — en Modstand, der som bekendt ved forskellige Lejligheder gav sig vold- somme Udtryk. Det maatte af disse Grunde