Det Industrialiserede Haandværk

TM Cfr&dre ÄMbfoftrf hr Sifter. »ttracbtung jwcptr Stiicft tdglidjtr Ctføer Arbeit: Stanlicb Oer Wiew/unD 6cø Sørflø/ t>cr<r t>tc ®MrbabmoUcr1«tiUTO^5ånffraiifto®tK/ £i< r»Kg«un6 btrØ«ra id cin g<t>cpp'l<t><»></ HW ®c^"Wd’n tinr^r J'unt>® o™»UbittX/roeOrn*«,48«» SMTOit wir jo (btøer 3«t gmifi t><;i<t>eri müffm / J§3 æortra #>itanr|i^n/wswm»iraUe»«nb«w/ Ä3 ß» «ihS khttfcauOrm nlim corjufrt)<n: æffln^m<ttfwr(nrtf<U1|T/md)«oonbra«M<m»<™1 P< lÜ«Ä mrf «5 ®ö(ffi1(ärt™3rt!)lolb/Tn®<irArin9t fMUrStat/ 6umnbtn n«t>t mo und gebmirt nsd> beRrDf. Cöt gn bn;bn> fælafpnwir rrøi »o#l ont nitrtj «w. •OJ s s«&,,i,m,gtuUtfen/ ®if ab«’/M»fr bo<f> inborn fcnnra fcfrtbm/ SK ~"9‘“lr I“™ ral ßsrtab<rænb<aæ(rt™<S«8i™Åtnmtf fdjtiitfu. 3fi €Ittn> ober au<t SawanbCraiu|ufctr<ibrc. (al fce«e«8l»nmu»mIrtta«M>«»«<wn«®»^ KH aiHMrumaiiKMwii-v Fig. 5. Snédkerværksted fra Rococotiden (C. v. Schuster, c. 1730). vare noget, inden Udviklingen kunde lage Fart. Hertil kommer ogsaa, at til Be- tingelserne for en fuldstændig Udfoldelse af Storproduktion hører ogsaa en passende Udvikling af Samfærdselsmidler — del mæg- tige Jernbanenet og de store Jernskibe og Organisationen af disse Hjælpere. Der opgives da fra Tyskland, hvor Udviklingen efter Halvfjerdserne tog Fart, følgende Oversigt over Forholdene: Virksomhedernes Art Beskæftiget Antal Personer 1875 1882 1895 Smaavirksomheder Store Industriel- . 4 159.231 2.420.720 4.47(5.495 3.191.125 2.845.287 4.809.37« I Perioden 1875—1882 er der allsaa ikke blot ingen Tilbagegang, men endnu ikke nogen synderlig mindre Vækst lor Haandværkets Vedkommende end for Storproduktionen — det er først Perioden 1882—1885, der tydelig! viser Tilbage- gangen. Storindustri ctr. Haandværk. Det nittende Aarhundredes tekniske Fremskridt skabte da Storindustri — ikke Storproduktion, den havde man set før, men organiseret Storproduktion ued mekani- ske Hjælpemidler — og forrige Aarhun- dredes sidste Fjededel er ret dens Epoke. Til uhyre Gavn for Verdenshusholdningen mangedobler den, stødet af Maskinerne og den hastigt udviklede Trafik, Erhvervs- livets Produktionsøkonomi. Den henter sine Raamaterialer, livor de er bedst og billigst, og sender sine Produkter, hvor der er Brug for dem. Det er Dampen, som navnlig gennem Trafiken liar løst Indu- striens Stavnsbaand. Storindustriens Oinraade er alle saa- danne Produktionsomraader, hvor Stor- driften giver en mere økonomisk Drift. Dens Karaktermærke er teknisk, først og fremmest den mekaniske Kraft, desuden de mange maskinelle Hjælpemidler, allsaa den lange Afstand mellem den planlæg- gende og styrende Intelligens — og (let be- arbejdede Raamateriale. Det inderlige For- hold til Varen er saaledes gaael tabt, ja Arbejderen behandler oftest kun Materi- alet paa et enkeil Fabrikationsstadium, og saa ikke en Gang direkte. Organisa- tionen nødvendiggør »Etater«. Ordrene gaar fra Fabrikleder og igennem Under- ledere, Værkfører og Formand til Arbej- deren. Socialt betyder Storproduktionen den 8 —