Det Industrialiserede Haandværk

store Mængde af afhængigt arbejdende Arbejdskraft og de enkelte bestemmende Indehavere; kommercielt det vidtstrakte, spredte Marked, altsaa den lange Afstand mellem Producent og Forbruger. Medens Værdien af Arbejdskraft (Menneskekraft), falder, og med den det gamle Haandværk, suger »Fabrikken« den ledige Arbejdskraft til sig, og under de første Aartiers Rov- drift er det baade Kvinder og Børn, der beskæftiges, vel nok ofte foren ussel Løn, bunkede sammen baade under Arbejdet i Fabrikken, og udenfor denne i Arbejder- kvarterene. Udviklingen er en Overgang, grelt in- human, og hvad der navnlig har Inter- esse i denne Sammenhæng, den tenderer tilsyneladende mod det tvedelle Produktions- samfund, bygget paa Haandværkets og Smaaproduktionens Ruiner og med de mange afhængige og de faa besiddende og bestemmende. Mindre Industri ved Siden af Storindustrien. Men det er ikke blevet saniertes. Og naar del ikke er blevet det, saa er det ikke fordi Haandværket i den gamle Form har staaet sig. Nej, Grunden til, at Udviklingen har formel sig anderledes, end Socialøkono- merne prædikede, er, at det har vist sig, dels, al ikke al Virksomhed egnede sig for Stordrift, dels, at en Række mindre Bedrif- ter, Haandværk, ogsaa lod sig »reformere«. Ved Siden af Storbedrifterne viser der sig Muligheder for mindre; og Haandværket, der er mindre Virksomhed, er disse Mulig- heder naturlig tilfalden, det gamle Haand- værk har simpelthen skudt de forældede Former af sig som en Ham og taget det »Nye« i sin Tjeneste — det har industriali- seret sig! Naar dette har kunnet lade sig gøre, naar Haandværkeren i vore Dage er i Stand til at lage det tekniske Fremskridt i sin Tjeneste, saa er det paa Grund af lo sam- tidige Bevægelser: nemlig dels den overalt stigende Almen - Oplysning, der efter- haanden har gjort stedse større og større Dele af den tekniske Fundamentalviden til et Almeneje i alle Samfundslag, dels det, at det tekniske Fremskridt, om jeg saa maa sige, har demokratiseret sig! Noget over Midten af forrige Aarhun- drede ophører Dampens Eneherredømme. Allerede iTredserne kommer Eksplosions- motorerne frem, først Gas-, saa Petroleums- motorer, senere Elektromotorer o. s. v. Disse er mere demokratiske Hjælpere, der arbejder til rimelige Priser, selv for ringe Ydelser, ligesom de koster mindre i Anskaffelse og Pasning. Navnlig Elektro- motoren betegner jo et mægtigt Skridt i denne Retning — Elektriciteten med sin Fremstilling paa billigste Maade, nemlig i Central, og med Betaling kun efter For- brug er denne Udviklings Kulmination. Under disse Forhold har Maskinpro- duktionen efterhaanden slaaet ind paa ogsaa at præstere Hjælpemidler for de mindre Virksomheder: Værktøjer, Værk- tøjsmaskiner, Motorer o. s. v., tillæmpede efter deres specielle Krav, — og, omend nølende, har Haandværket taget derimod. Med billig Kraft og passende Maskiner, med beskeden Adgang ad forskellig Vej til teknisk Oplysning gav det industri- aliserede Haandværk sig saa allerede ved forrige Aarhundredes Slutning saa smaat i Vej. * * * Almenheden er i vore Dage noget for tilbøjelig til antage, at Stordrift altid er niere lønnende, mere økonomisk, end den mindre Drift. Det synes saa teoretisk rig- tigt, — vel al mærke, hvor der er Mar- ked for Stordrift. Men alene det, at der stadig saavel be- slaar som o/jstaar Smaaindustrier, turde være et tydeligt Fingerpeg i Retning af, at der er Muligheder for ogsaa den lille Be- drift. De mindre Virksomheder har sine Felter som Storindustrien sine. Forholdene i Erhvervslivet er for kom- plicerede til at kunne udredes ene udfra nogen enkelt Maksime, og om disse For- — 9 —