Det Industrialiserede Haandværk

hold skal her anføres blot et Par medvir- kende Momenter. Vi vil først i den moderne Produktion vende vor Opmærksomhed mod de indre Forhold. Vi vil se paa en enkel Fabrika- tion, der, for at overføre et Raamateriale til færdigt Fabrikat, antages at nødvendig- gøre et vist Antal Maskiner. Lad os kalde disse Maskiner den paagældende Vares »mekaniske Produktionselement*; dettes Omfang og Pris vil da bl. a. være bestem- mende for, om den Fabrikation, Talen er om, skal være stor — eller kan være mindre Industri. Fabrikationen af Papir, f. Eks., vil altid blive en større Industri, fordi et Anlæg, der skal arbejde blot nogen- lunde økonomisk, vil koste mange Penge. Fabrikationen af Døre og Vinduer derimod vil kunne være en mindre Industri, da Produktionselementet ikke behøver at an- drage stort mere end ca. 5—6000 Kr. Ende- lig Fremstillingen af en Række Specia- liteter i Metal-Plade (f. Eks. Reflektorer og lignende) kan være lille Industri, thi Fabrikationselementet andrager ca. 800— 900 Kr. Medens en lille Papirfabrik maatte blive gammeldags eller en latterlig Dværg- fabrik, thi her er den moderne Storfabrik Typen (dyrt Produktionselement), vil paa den anden Side et Storsnedkeri, der laver Døre og Vinduer, sandsynligvis blot blive en Række af Produktionselementer med vedføjet Savværk og med flerdoblet Om- sætningsmulighed, men i hvert Fald ogsaa flerdoblet Driftsudgift o. s. v., og heraf ingen synderlig Driftsøkonomi. Man vil maaske her indvende, at Stordrift jo altid vil be- tyde billigere Indkøb samt større Produk- tionsøkonomi ved relativ billigere Kraft o. s. v. Paa den anden Side vil den ogsaa nødvendiggøre større og kostbarere Ad- ministration og lettere muliggøre Slen- drian o. s. v. Det er med andre Ord over- ilet altid at drage Konklusioner om det levende Liv — ogsaa Produktionslivet — ene ud fra Teoritiseren. De mest karakteristiske Muligheder for mindre Industrier — vel nok dem, der har størst Betydning for Fremtiden — er de, der aabner sig gennem den Udstykning af Produktionsfeltet, som vore Dages frem- adskridende Specialisering aabner Mulig- hed for. Under Produktionsudviklingen i forrige Aarhundrede forstod man hurtigt, at det, indenfor en Produktionsgruppe at kaste sig over en enkelt Sort Varer og ene al indrette sig paa at fremstille denne Vare eller Varegruppe, var noget, der mulig- gjorde større Intensitet og større Udbytte. Man »specialiserede« sig, og Specialisering blev Tidens Løsen. Specialiseringen førtes videre og videre; der byggedes Specialma- skiner for snart sagt alt. Men jo videre den drives, jo mindre bliver Omraadet og des billigere følgelig Fabrikationselementet, — absolut set. En Fabrikation kan saaledes opløses i en Række enkelte Specialproduk- tioner, og det kan herigennem blive over- kommeligt for en mindre Mand, at tage Produktionen op for egen Regning. Dette gælder i det hele for en Række Masse- fabrikationsartikler af Metal: Bolte, Metal- fittings, Dørgreb o. s. v., og ligeledes fol- en Række Artikler i de forskelligste Mate- rialer: Smaaborde, Urkasser, Emballage af Træ eller Pap, visse Kontorartikler, Specialknive. Saadant kan ofte udskilles af en større Fabrikation og laves for sig i en lille »Fabrik« i en Baggaard med een Mand, der samtidig er Arbejder, For- handler o. s. v., hvorved muliggøres en Produktionstilrettelæggelse og en Udnyt- telse af Arbejdskraften af største Betyd- ning, men som er umulig i den store Fa- brik mellem Rækker af andre mer eller mindre uvedkommende Sager. Fordelene er: ringe Administration, billig Husleje og saa det intensivere Arbejde, der herved muliggøres. Ikke helt uden Berettigelse har saadan Virksomhed faaet Betegnel- sen industrielle Husmandsbrug. Der er en Analogi med Husmandslodden: Store Fa- brikationer udparcelleres i Specialfabrika- tioner, der, derved al Enkeltmand kaster sig over dette ene Omraade, giver ham Chance for ved det intensivere Arbejde at bringe mere ud af det. Det er altid Idealet, io —