Det Industrialiserede Haandværk

i Lag med, den, der fortaltes saa meget ondt om. Og desuden alt for længe har det des- værre været god Latin blandt Samfunds- reformatorer, at det tekniske Fremskridt var af det Onde — i hvert Fald intellektuelt. Og intet er vel uretfærdigere! Det turde være et Hævnforsøg fra det gamle, soin dræbtes! Men det, der dræbtes med dette, var næppe alt saa værdifuldt, som man ofte vil gøre det til. Man generaliserer vist- nok ved Bedømmelsen af Tabet ud fra FZrindringen eller Rester af særlig frem- ragende Art. Det store Flertal af Produk- tioner var næppe synderlig værdifulde og navnlig da ikke Kulturfornyere. Det er da sikkert kun Ukyndighed, der taler, naar Fortællingen om den Skade, Haand- værkeren har lidt ved Maskinen — ved dens »Siøven« — debiteres af velmenende Medborgere. Lad noget Maskinarbejde være sløvende; — deformerende som de ældre Tiders Haandværk med sit fysiske Slid ofte var det, er det i hvert Fald ikke! Men gennemsnitligt gælder det ikke. Vore Dages Maskinbetjenere kan sandelig ikke have Raad til at sløves. Nej — Haand- værkel i Ære — saa er selve Maskinen jo Budbringer om Intelligens, el Pust fra en Konstruktionernes rationelle Verden. Ved sin Sindrighed ægger den Initiativet, og ved den Omsorg, den kræver, opøver den Arbejderen i Omtanke. Den moderne Ar- bejdsmaade, hvis Principper gennem Ma- skiner og Produktionsordning saa at sige paatvinger sig den dygtige Haandværker, hvor han staar og gaar, giver atter ham alle de Impulser, som den selv har mod- taget fra den eksperimenterende Natur- videnskab, stimulerer hans Erkendelses- trang og træner hans logiske Sans. — Se en gammeldags Haandsnedker overfor en moderne Maskinsnedkeri Hvormange Kundskaber har ikke den sidste Behov mere end den første, navnlig haode det. Hvormeget fører hans Arbejde ham ikke naturligt ind paa: Kendskab til Jern, Staal og disses Hærdning, Kraftoverføring, de maskinelle Hjælpemidlers Elementer (Lejer, Styr o. s. v.). I en Del Fabrikationer er »automatisk« Arbejde ganske vist i Brug den Dag i Dag — sløvende og trælsomt — men dette er kun en Fase af Udviklingen. Snart vil ogsaa dette forsvinde for »Hel-Auloinaten«, den automatiske Maskine, og Arbejds- trællen forsvinder og giver Plads for den tilsynsførende Arbejder. Den nye Tid med sine mekaniske Hjælpe- midler er tværtimod human; den aabner Mulighed for det mere forcerede Produk- tionstempo, der atter har muliggjort den kortere Arbejdstid. — Den udnytter af Mennesket først og fremmest de intellektu- elle Arbejdsmuligheder, først i anden Række de mekaniske. Netop den mekaniske Krafts Indførelse og dens Virkninger aabenbarer, hvad det er, den nye Tid fører i sit Skjold. Ser vi paa Arbejdsløn og Arbejdsydelse, kom- mer det tydeligt frem. Det, der præsteres for Arbejdsløn, er som bekendt dels fy- sisk, dels intellektuelt Arbejde. Gaar vi nu ud fra, at Arbejdslønnen i det store og hele altid maa være mindre.end eller højst lige saa stor som Værdien af del udførte »Arbejde« —thi ellers taber Sam- fundet Penge paa Produktionen — har vi: Arbejdsløn < fysisk intellektuelt Arbejde. I AarhundredelsLøb er imidlertid Arbejds- lønnen steget, samtidig med at Værdien af mekanisk Arbejde er faldet. Men dette har kun været muligt derved, at det in- tellektuelle Arbejdes Værdi er steget — Ar- bejderklassens Intelligens forøget! Nej, det fysiske Slids Indskrænkning kan ikke være andet end et socialt og kulturelt Gode. Det betyder jo blandt andet en væsentlig højere Aldersgrænse for Ar- bejdere i mange Fag, hvor netop dette rent fysiske Slid i gamle Dage umulig- gjorde ham at erhverve Udkommet, naar Alder eller Svaghed indfandt sig. Del er flere »Produktionsaar«, der her spares for Samfundet — Aar, hvor Haandværkerens Produktionsmuligheder paa Grund af det lange paa Erfaringer rige Liv, han har bag sig, er mest værdifulde. — 12 —