Det Industrialiserede Haandværk

Industrialiseringens Karaktermærke. Del industrialiserede Haandværks Ar- bejdskaar vil da i mangt og meget afvige fra det gamle Haandværks. Dets Karakter- mærke er i visse Henseender som Stor- industriens: Mekanisk Kraft og Hjælpe- midler — »Værktøjer« kostbarere end gamle Tiders — og der kræves bedre Værksteder, der kan bære Maskiner og Transmissioner. Men de forholdsvis man- ges Uafhængighed er stadig bevaret under disse de ny Former. Den store Smidighed i Tilpasning efter Marked og Kundekreds er mulig som forhen, ligesaa den inten- sivere Udnyttelse af Produktionshjælpe- niidlerne ved den forholdsvis store Pro- cent af direkte interesseret Arbejdskraft, der anvendes. Det skal straks betones, at da Indehaveren, som ovenfor nævnt, maa optræde i en Række forskellige Funk tioner, kræver dette mere alsidig Ud- dannelse. Kommercielt f. Eks.har dels det, al dog nogen Kapital er bundet i Hjælpe- midlerne, dels det, at Handel er en Del af Virksomheden — nødvendiggjorl om- hyggeligere Kalkulation og nøjagtig Bog- føring. For at eksistere maa man nu være et meget stort Stykke af en Handels- mand — er man det ikke, gaar man i Stykker eller synker ned i »Udsved- ningen«^ trøstesløse Afgrund — Vilkaar, der er ganske anderledes usle end de fak- tisk afhængige Fabrikarbejderes Kaar. Trindt om ser man da i vore Dage de industrialiserede Haandværk skyde frem. De ret omfattende Forudsætninger, de kræver hos Udøveren i Forening med Uaf- hængigheden, giver ham et velgørende Præg af Viden og Selvstændighed. Del er en Type, det ofte er en Fornøjelse at stifte Bekendtskab med. Ogsaa hos os lier i Landet findes del moderne, industrialiserede Haandværk, ja, navnlig her maaske. Det er ikke alene de store Byer, end ikke Byerne særligt, der er dets Hjemsted. I Storbyerne findes det mest som »lille Industri«, d. v. s. den rene Specialisering; — den, der arbejder i to eller tre Specialer, udsøgte hos Grossisten, Isenkræmmeren eller andetsteds paa den Maade, at Engros Prisen er fundet (det er oftest tyske Importvarer), hvorpaa Varen paa det nøjeste er gennemkalkuleret og Fremstillingen prøvet. Gaar det, bestilles Specialværktøjer, og Produktionen tilrette- lægges — og saa er denne »Husmandslod« erobret fra Udlandet! I de mindre Byer er del ofte en niere »blandet* Virksomhed, f. Eks. el alminde- ligt Haandværk med el dertil knyttet Speciale til al udfylde de »døde« Perioder af Aaret, der drives; f. Eks. en Klejnsmed, der ved Siden af sin Klejnsmedie har kastet sig over en Specialitet indenfor Knivsmede- branchen, hvor vi i det hele herhjemme eller paa Egnen har en særlig Type, det kan betale sig at lave. Den nære Føling med Markedet er her Virksomhedens Basis; han kan præstere fuldstændig Tilpasning. Men del er dog navnlig Stationsbyernes Haandværkere og Landhaandværket, del- er typiske for den nye Tid herhjem me. Om disse har der i nærværende Tidsskrift (Aarg. 1909, pag. 241 ff.) været skrevet ret udførligt og hertil vil bl. a. kunne henvises. 14 —