Det Industrialiserede Haandværk

Fig. 7. Gewerbemuseet i Nürnberg. II Erhvervsfremme. I hvilken Grad »Tiden« i forrige Aarhun- drede løb fra Haandværket, er det van- skeligt at sige. At skaffe solide talmæssige Udtryk for en saadan Bevægelse er ikke let. Der har i en tidligere Artikel (se »T.f. I.« 1911, pag.3) været hen vist til en summarisk, tysk Opgørelse, men som Grundlag for en Bedømmelse af Haandværkets Stilling er statistiske Oplysninger ikke lette at gaa til. Dog udenom det, at der i Firserne og Halvfemserne var en talmæssig, og som det synes — hvis man tør sige det — »mo- ralsk« Tilbagegang, kommer vi ikke. Man var nemlig forknyt. Som tidligere nævnt, kæmpedes der imidlertid allerede da fra mange Sider og med de forskelligste Vaaben mod denne Til- bagegang — der længe havde været frygtet. Med Bekymring havde man trindt om set den i Møde. Saavel socialt som økonomisk maatte den producerende Middelstand be- tragtes som en altfor betydningsfuld Fak- tor i Samfundet til at man kunde ønske at se den forsvinde og give Plads for en »Klassekløft« mellem de faa »Besiddende« og de mange »Lønslaver« — den Kløft, som hidtil havde været udfyldt af den flittige Haandværker, der arbejdede ene eller med faaSvende, og hvor det nærmere og derfor ofte mere forstaaende Forhold mellem Mester og Svend var bevaret. — So- cialt var det »tvedelte Samfund« selvfølge- lig en Fare—men ogsaa økonomisk vardet utilfredsstillende! Det erjo nemlig klart, at, alt andet lige, giver Menneskearbejde størst Udbytte, naar del har den Stimulus, som eget Arbejde for egen Regning og Risiko giver. Hvor det derfor kunde gøres — vel at mærke paa naturligvis — burde Haand- værket bevares. Allerede tidligt i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede var der derfor rundt om i Europa begyndt spredte» Bevægelser« — 15 —