Det Industrialiserede Haandværk

turlig Mulighed, i hvert Fald for store Deles Vedkommende, blot under de let ændrede Forhold, som en Industrialisering betyder. Gennem det demokratiserede Fremskridt paa den ene Side og støttet af den stigende Almenoplysning paa den anden er Udsig- terne for et kraftigt og konkurrencedygtigt Haandværk mod forrige Aarhundredes idet »Aktionernex stedse mere og niere fjerner sig fra den direkte Understøttelse og fra det »lavede« Produktionsfællesskab. Vejene bliver overalt efterhaanden mere og mere de samme, tenderende mod de samme Maal: man søger at lette Haand- værkerens Adgang til at tage det nye i sin Tjeneste, først og fremmest ved øget An- Fig. 9. Gewerbeförderungscentralen, Nürnberg. Slutning blevet noget lysere. Denne Opfat- telse, der, støttet paa Erfaringerne fra de se- nere Aar, forfægtes af Autoriteter som Ge- heimeregierungsrat Sach, Gewerberat Clau- sen og andre Mænd, der kender tysk Næ- ringsliv, gaar tillige ud paa, at den fra et sam- fundsmæssigt Synspunkt attraaværdigste Udvikling staar i de smaa Industriers Tegn. * _ * * »Gewerbeförderung« har derved faaet et mægtigt Opsving under nye Former, ledning til Dygtiggørelse, og ud fra den Overbevisning, at kun gennem den videst mulige Tilegnelse af den Hjælp, de tek- niske Fremskridt byder Erhvervene — selv de smaa — gaar Vejen frem! Er dette Arbejde end ikke internationalt organiseret, som Arbejderbevægelsen er, Ondet — Mellemstandens Vanskeligheder — er internationalt, og Problemet, dens Støtte, derfor ogsaa. De Forhold, hvor- under Mellemstanden lever og trives Ver- — 18 —