Det Industrialiserede Haandværk

national særtegnet. Som Modstykke mod det stærkt bureaukratisk virkende østrig- ske System kan fremføres det belgiske med dets »Haandværker-Lærere«, direkte ud af Haandværkets egne Krese og med stadig Forbindelse med dette, derved at de stadig virker som Haandværkere*). Det sidste præges af Omhu for ikke at gribe for stærkt ind — i Modsætning til det ved sin den er »lavet«. Det er »Potemkin« om igen: Bevægelse indledt fra oven. Man vil lave Mellemstand; ser ikke paa, om Be- vægelsen har Rod i nogen Trang i Befolk- ningen eller er tilpasset efter dens Vilkaar. Betegnende kaldes f. Eks. en national bel- gisk Kommission til at undersøge Mellem- standsspørgsmaal populært: »Commision pour faire des petits bourgeois«, og den er Fig. 8. Gewerbeförderungscentralen for Rinprovinsen, Köln. dybtgaaende Indgriben karakteriserede ty- ske og østrigske. Om begge Systemer er at sige, at de har udviklet sig stærkt og indtager en frem- ragende Plads i de paagældende Landes Er- hvervspolitik, selv om de endnu ofte maa høre for Fortidens Fejlgreb. Og til Tider med Rette. Man mærker det teoretiske—Af- stamningen fra de første kunstige Forsøg. * * Det fældende for 80ernes Gewerbeför- derungsaktion i det hele er nemlig, at *) Systemet er delvis adopteret ved Teknologisk Instituts Virksomhed. da ogsaa etableret som et Led i en bestemt klerikal anlisocialistisk Regeringspolitik. I Aarenes Løb er imidlertid alle disse Be- vægelser bievne mere eller mindre ændrede. Formerne er ændrede, fordi man har gjort sine Erfaringer. Men navnlig er Arbejds- grundlaget solidere. Bestræbelserne for Haandværksbevarelsen udspringer ikke længere alene af Troen paa Haandværkets Samfundsbetydning, en Tro, der iøvrigt hal- vandet mægtigt frem i de senere Aar. Nej, man er nu saa heldigt stillet, at man desfor- uden synes at have Sikkerhed for, at Haand- værkets fortsatte Bestaaen er en ganske na- — 17 — 3