Det Industrialiserede Haandværk
Forfatter: Gunnar Gregersen
År: 1911
Forlag: Teknologisk Institut
Sted: København
Sider: 39
UDK: 338.42
Særtryk af >>Tidsskrift for Industri<<
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Driftskonto og binde Kapitaler i store »An-
skaffelser« for at skaffe Udbytte — ligesaa-
dan for et velregeret Samfund. Der er in-
gen Grund til at forfærdes over store Ud-
gifter til Fremme af produktiv Virksom-
hed — blot Virkning spores! Og navnlig i
daarlige Tider maa man være varsom med
at beskære her. Det er den Slags Udgif-
ter, det er skæbnesvangert at spare paa,
saa længe den paagældende Gren af Er-
hvervslivet ikke kan undvære Støtte.
Erhvervspolitik drives bl. a. derved, at
der »ofres« paa Produktionslivet; og selv
om nu en Række Udgifter er forsvarlige
igennem de Kulturværdier, der paa en eller
anden Maade forventes eller ses skabt der-
igennem, vil det paa den anden Side som
Regel være nyttigt at se saadanne Udgif-
ter under Synsvinklen: Pengeanbringelser
under den usvigelige Forudsætning, at de for
rentes og tilbagebetales direkte eller indirekte.
Indenlandsk Erhvervsfremme.
Ogsaa her til Lands har Haandværkets
Tarv altid kunnet glæde sig ved forstaaen-
de Støtte fra de bevilgende Myndigheders
Side. Dette gælder saavel Uddannelses-
arbejdet (Skoler o. 1.) som megen anden
Støtte (Udstillingssløtte, Rejsestipendier,
Statslaan o. s. v.). For imidlertid at kunne
indordne disse forskellige Foranstaltninger
overskueligt, skal der forsøges en Deling af
vor hjemlige »Gewerbeförderung« i to Ho-
ved-Afdelinger — den ene væsentlig vedrø-
rende Lærlinges Uddannelse, Oplæring etc.,
og hvad derstaar i direkte Forbindelse der-
med eller er knyttede sammen dermed —
og saa den øvrige Række af Foranstalt-
ninger.
De i denne Sammenhæng betydnings-
fuldeste af de aarlige Bevillinger til
Fremme af Haandværk og mindre Industri
findes paa Finansloven under Indenrigs-
ministeriets Budget.
For indeværende Finansaar lindes saa-
ledes bl. a. opført:
Teknisk Skolevæsen............ c- 450.000 Kl.
Rejsestipendier for ubemidlede
Haandværkssvende til Udlandet. 20.000 »
Rejsestipendier for Haandværks- •
mestre i Ind- og Udland....... 20,000 Kr.
Vandreudstillinger og stedlige Ud-
stillinger (gennem Fællesrepræ-
sentationen) .................... 16.000 »
Teknologisk Institut.............. 42.000 »
Fagskoler ........................ 12.500 »
Udlaan til Haandværkere til An-
skaffelse af Maskiner........... 75.000 »
Vandreudstillingerne og de stedlige Udstillinger.
Under Arbejdet for at fremme Kend-
skabet til Maskiner og Motorer spillede
— navnlig for en halv Snes Aar tilbage —
de saakaldte »Vandreudstillinger« en be-
tydelig Rolle. Et Maskinsnedkeri f. Eks.
med fornøden Eksplosionsmotor drog fra
Plads til Plads, stilledes op og sattes i
Virksomhed som levende Vidnesbyrd om,
hvad Maskiner kan udrette. »Maskinen
skal ud i Folket,« var Valgsproget. Nu er
man maaske mere tilbøjelig til at kalde
Haandværkeren ind til Maskinerne. Det
er derfor nærmest de stedlige Udstillinger,
der spiller en Rolle nu: Udstillingerne i
Stationsbyerne, sat op med beundrings-
værdig Energi — del er jo Egnens Be-
givenhed, hvorpaa man kan leve Aar —
og studeret med en Grundighed, der ikke
træffes intensivere ved nogen Verdens-
udstilling. Og disse Udstillinger gør deres
Nytte! De »vækker« Egnen, ægger Land-
haandværkettil at møde frem i ædel Kappe-
strid, saa Virkningen ofte mærkes længe
efter. Ved disse Udstillinger har »Kunst-
industrimuseet« ofte en stærk paaskønnel
Afdeling.
Undervisning.
Hvad den første Afdeling af denne, Lær-
lingeuddannelsen, angaar, saa sker denne
som bekendt her i Landet i det store og hele
paa Værksted, en Uddannelse, som oftest
kun kompletteres ved den uundværlige
Undervisning i de tekniske Skoler, sjæld-
nere ved Fagskoleundervisningen. De for-
skellige Steder i Udlandet saa skattede Lær-
lingeskoler i egentlig Forstand findes kun
i meget ringe Udstrækning herhjemme.
Dette hænger sikkert sammen med at man
i Fagene gennemgaaende ønsker Værk-
stedsuddannelsen som mere »levende« o:
— 22 —