Det Industrialiserede Haandværk

Forfatter: Gunnar Gregersen

År: 1911

Forlag: Teknologisk Institut

Sted: København

Sider: 39

UDK: 338.42

Særtryk af >>Tidsskrift for Industri<<

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
Driftskonto og binde Kapitaler i store »An- skaffelser« for at skaffe Udbytte — ligesaa- dan for et velregeret Samfund. Der er in- gen Grund til at forfærdes over store Ud- gifter til Fremme af produktiv Virksom- hed — blot Virkning spores! Og navnlig i daarlige Tider maa man være varsom med at beskære her. Det er den Slags Udgif- ter, det er skæbnesvangert at spare paa, saa længe den paagældende Gren af Er- hvervslivet ikke kan undvære Støtte. Erhvervspolitik drives bl. a. derved, at der »ofres« paa Produktionslivet; og selv om nu en Række Udgifter er forsvarlige igennem de Kulturværdier, der paa en eller anden Maade forventes eller ses skabt der- igennem, vil det paa den anden Side som Regel være nyttigt at se saadanne Udgif- ter under Synsvinklen: Pengeanbringelser under den usvigelige Forudsætning, at de for rentes og tilbagebetales direkte eller indirekte. Indenlandsk Erhvervsfremme. Ogsaa her til Lands har Haandværkets Tarv altid kunnet glæde sig ved forstaaen- de Støtte fra de bevilgende Myndigheders Side. Dette gælder saavel Uddannelses- arbejdet (Skoler o. 1.) som megen anden Støtte (Udstillingssløtte, Rejsestipendier, Statslaan o. s. v.). For imidlertid at kunne indordne disse forskellige Foranstaltninger overskueligt, skal der forsøges en Deling af vor hjemlige »Gewerbeförderung« i to Ho- ved-Afdelinger — den ene væsentlig vedrø- rende Lærlinges Uddannelse, Oplæring etc., og hvad derstaar i direkte Forbindelse der- med eller er knyttede sammen dermed — og saa den øvrige Række af Foranstalt- ninger. De i denne Sammenhæng betydnings- fuldeste af de aarlige Bevillinger til Fremme af Haandværk og mindre Industri findes paa Finansloven under Indenrigs- ministeriets Budget. For indeværende Finansaar lindes saa- ledes bl. a. opført: Teknisk Skolevæsen............ c- 450.000 Kl. Rejsestipendier for ubemidlede Haandværkssvende til Udlandet. 20.000 » Rejsestipendier for Haandværks- • mestre i Ind- og Udland....... 20,000 Kr. Vandreudstillinger og stedlige Ud- stillinger (gennem Fællesrepræ- sentationen) .................... 16.000 » Teknologisk Institut.............. 42.000 » Fagskoler ........................ 12.500 » Udlaan til Haandværkere til An- skaffelse af Maskiner........... 75.000 » Vandreudstillingerne og de stedlige Udstillinger. Under Arbejdet for at fremme Kend- skabet til Maskiner og Motorer spillede — navnlig for en halv Snes Aar tilbage — de saakaldte »Vandreudstillinger« en be- tydelig Rolle. Et Maskinsnedkeri f. Eks. med fornøden Eksplosionsmotor drog fra Plads til Plads, stilledes op og sattes i Virksomhed som levende Vidnesbyrd om, hvad Maskiner kan udrette. »Maskinen skal ud i Folket,« var Valgsproget. Nu er man maaske mere tilbøjelig til at kalde Haandværkeren ind til Maskinerne. Det er derfor nærmest de stedlige Udstillinger, der spiller en Rolle nu: Udstillingerne i Stationsbyerne, sat op med beundrings- værdig Energi — del er jo Egnens Be- givenhed, hvorpaa man kan leve Aar — og studeret med en Grundighed, der ikke træffes intensivere ved nogen Verdens- udstilling. Og disse Udstillinger gør deres Nytte! De »vækker« Egnen, ægger Land- haandværkettil at møde frem i ædel Kappe- strid, saa Virkningen ofte mærkes længe efter. Ved disse Udstillinger har »Kunst- industrimuseet« ofte en stærk paaskønnel Afdeling. Undervisning. Hvad den første Afdeling af denne, Lær- lingeuddannelsen, angaar, saa sker denne som bekendt her i Landet i det store og hele paa Værksted, en Uddannelse, som oftest kun kompletteres ved den uundværlige Undervisning i de tekniske Skoler, sjæld- nere ved Fagskoleundervisningen. De for- skellige Steder i Udlandet saa skattede Lær- lingeskoler i egentlig Forstand findes kun i meget ringe Udstrækning herhjemme. Dette hænger sikkert sammen med at man i Fagene gennemgaaende ønsker Værk- stedsuddannelsen som mere »levende« o: — 22 —