Det Industrialiserede Haandværk

tilpassende Lærlingen til det praktiske Liv og dets Forhold. Hvad dernæst de andre Foranstaltnin- ger angaar — de, der er bestemte for Me- sterens og Svendenes Uddannelse, saa er det væsentligst en Supplering, der her mere eller mindre direkte tages Sigte paa, Sup- plering paa Grund af manglende Forud- dannelse, eller, og da navnlig, fordi Tiden i vore Dage nemt løber fra en Mand, der ikke har specielt gunstige Betingelser for at følge med, har han end erhvervet sig nok saa god en Uddannelse i sin Læretid. Denne Supplering sker ad forskellige Veje, f. Eks. gennem Rejser i Ind- og Udlandet. Dog er det langt de største Beløb, der anvendes paa de tekniske Skoler. Det vil imidlertid i denne Sammenhæng falde udenfor Hovedrammen at dvæle ret meget ved disse og Lærlingeuddannelsen idet hele — kun det skal indskydes, at denne Under- visning herhjemme staar saa højt som no- getsteds. Landet her rummer omkring 160 tekniskeSkoler —oprettede af Haandværks- mestre rundt om. Selv de mindste Haand- værkerforeninger tager Arbejdet op. Ikke saa snart har man faaet skrabet nogle faa Hundrede Kroner sammen, før der læn- kes paa den stedlige Ungdoms Uddannelse. — Et andet karakteristisk dansk Forhold ved den Slags tekniske Skoler er den Offer- villighed, der vises disse fra Haand værkets Side. Ingen Steder i Europa bærer Erhver- vene forholdsvis saa stor en Del af de med Lærlingenes Uddannelse forbundne Udgif- ter som herhjemme. Foruden de talrige smaa Skoler — omtrent en i hver større Landsby — der væsentlig eller ene ind- skrænker sig til Aftenundervisning, lindes en Række store, fortrinligt drevne, med meget vidtgaaende Undervisning (Uddan- nelse af Konstruktører, Eleklrokonstruk- tører o. s. v.) — Virksomheder, det kunde have megen Interesse nøjere at beskæftige sig med — men som falder udenfor Ram- men her. Vi gaar direkte til den anden Hoved- gruppe indenfor Erhvervsfremme, til For- anstaltninger, der tager Sigte paa den ar- bejdende Mester og Svend. Der bydes i vore Dage Haandværkeren forskellig Lej- lighed til at holde sit Uddannelsesniveau å jour, saaledes nogen Adgang til skole- mæssig Undervisning — fra Tid til anden F^agudstillinger, ligesom endelig beskeden Adgang til teknisk Raadgivning i Produk- tionsspørgsmaal. Naar Talen er om at paavirke Haand- værket, da er det fristende, hvis man an- vender Grupperingen: Undervisning, Ud- stilling og Konsultation, tillige at gøre opmærksom paa den Gradation i Paa- virkningens Intensitet — faldende fra Trin til Trin — den betyder, samtidig med, at den effektive Paavirkningskreds vokser. Det er selvfølgelig i denne Forbindelse den stærkeste Paavirkning, der gives gen- nem skolemæssig Undervisning, ved direkte Samvær mellem Elever og Lærere længere Tid igennem. Men dette stiller paa den anden Side den Fordring til Deltagerne, at de skal kunne være hjemmefra Uger igennem — et Offer, der som oftest ikke hører til det let overkommelige. Skøns- mæssigt kan det anslaas til at være 1 af hver 30 Haandværker, der gennemsnitlig vil være at faa i Tale paa denne Maade. Det er allerede langt flere, det er muligt at faa Tag i ved Fag udstilling er og Fag- møder, d. v. s. Kombination af en Udstil- ling, tilrettelagt for et Fag, og saa et Møde af Fagets Repræsentanter, samlede om Udstillingen og en Række faglige Fore- drag. Videst naar dog Raadgivningsarbejdet — teoretisk henvender dette sig til alle Haandværkere, der har teknisk Raadgiv- ning behov, er sig dette bevidst — og kan læse og skrive. — Men om alle tre Veje gælder det jo, at det er Oplysningens. Teknologisk Institut. Her i Landet havde man allerede tidligt haft Forstaaelsen af, hvad en Udvikling af Haandværket maatte faa at betyde, og ad hvilken Vej man maatte gaa for at fremme det — nemlig ad Oplysningens Vej. 4*