Det Industrialiserede Haandværk

Forfatter: Gunnar Gregersen

År: 1911

Forlag: Teknologisk Institut

Sted: København

Sider: 39

UDK: 338.42

Særtryk af >>Tidsskrift for Industri<<

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
nens Raadgivning skal komme til at spille en Rolle. Igennem denne stadige Behand- ling og Undersøgelse af en Række Ansø- gere, der ofte nødvendiggør Rejser rundt omkring og Ophold ved de forskellige For- retninger, er der efterhaanden skabt et be- tydeligt Materiale til Bedømmelse af vore Haandværkeres, navnlig Landhaandvær- keres, Vilkaar og Arbejdsmaade, og heri- gennem har det ofte været Fællesrepræ- sentationens Konsulent muligt at raadgive Producenter af saadanne Hjælpemidler, saaledes at en bedre Tillempning efter Markedets Trang er bleven mulig. Kun gennem den nøjest mulige Tilpasning af Værktøjsmaskinerne og Motorerne til specielle Vilkaar vil det være muligt at faa dem til at virke efter Hensigten. * * * Spørges nu, hvorledes disse Laan har virket, da vil det vel være rimeligt først at se paa, hvorledes de fordeler sig, og her henvises til omstaaende Tabeller. Det er interessant at se, i hvilken Grad Jylland dominerer blandt Landsdelene. Trods det, at denne Landsdel ikke har mere end 40% af Landets Befolkning, er dog c. 60% af Laanene faldne her. Det sy- nes altsaa, som om den Del af Befolk- ningen, der bor i Jylland, i højere Grad end Øboerne har Anlæg for Industri — eller er det det kendte, mere forretnings- mæssige Anlæg hos Jyden, der ytrer sig her? — thi de 3-Procents Penge er jo bil- lige Penge! Blandt Fagene er Smedene dem, der har faaet flest Laan bevilget, dernæst Sned- kerne. Ligesom Fællesrepræsentationen imid- lertid har Kontrol og Vejledning ved Anskaffelsen, saaledes fører den ogsaa senere i Tiden el stadigt Tilsyn med Laa- nernes Forhold. Efter hele sin Stilling til Sagen — dels som Ophav til denne Be- vægelse, dels fordi den har haft en Art An- svar ved Indkøbet — maa det være og er det Fællesrepræsentationen magtpaa- liggende, saavidt gørligt, at bevare en For- bindelse med disse Erhvervende, der ved en indirekte offentlig Støtte er naaet til bedre Produktionsvilkaar. Men lierti] kommer nu, at man ved stadig at følge disse Virksomheder senere i Tiden med større Sikkerhed vil kunne udtale sig om, i hvilken Grad der kan sporesen økonomisk Forbedring i disse Haandværk; altsaa om, i hvilken Grad det er muligt igennem for- bedrede Produktionsmidler at fremme de mindre Erhverv. Studiet af denne Udvik- ling, som man har følt det som en Art moralsk Pligt efter Evne at foretage, aab- ner Adgang til Indhentning og Behand- ling af et i høj Grad vigtigt Materiale til Bedømmelse af vort Haandværks hele Stilling her i Landet og navnlig til dels Udviklingsmuligheder under del rivende tekniske Fremskridt. * * * De nævnte tre Former for Erhvervs- fremme: Rejserne, Udstillingerne, Undervis- ningen for uddannede Haandværkere og Statslaanene, skal ses under den Synsvinkel, at de gensidigt forudsætter hinanden. Rejserne og Udstillingerne er Frem- skridtsagitation — Agitationen for Maski- ner og Motorer samt andre tekniske Frem- skridt. Til et nøjere, grundigere Bekendt- skab med det ■»Nye« giver jo Undervisningen Adgang og giver derved den fornødne Ori- entering ved Anskaffelser og Nyindret- ninger, hvor Statslaanene støtter. De Fremtidsforhaabninger, der tør næres for vort Haandværk, hænger nøje sammen med dem, der næres for vor Erhvervsud- vikling i det Hele og den Opfattelse, der almindeligt er raadende indenfor vide Krese angaaende dette Lands økonomiske Fremtid overhovedet. En væsentlig Del af denne vil komme til at ligge i industriel Produktion. Vi er jo ude over den Tid, da det Spørgs- maal kunde stilles: .Har vi da overhovedet nogen industrielle Muligheder? Forlængst er det jo slaaet fast, al Betingelserne for — 38 —