Det Industrialiserede Haandværk
Forfatter: Gunnar Gregersen
År: 1911
Forlag: Teknologisk Institut
Sted: København
Sider: 39
UDK: 338.42
Særtryk af >>Tidsskrift for Industri<<
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
nens Raadgivning skal komme til at spille
en Rolle. Igennem denne stadige Behand-
ling og Undersøgelse af en Række Ansø-
gere, der ofte nødvendiggør Rejser rundt
omkring og Ophold ved de forskellige For-
retninger, er der efterhaanden skabt et be-
tydeligt Materiale til Bedømmelse af vore
Haandværkeres, navnlig Landhaandvær-
keres, Vilkaar og Arbejdsmaade, og heri-
gennem har det ofte været Fællesrepræ-
sentationens Konsulent muligt at raadgive
Producenter af saadanne Hjælpemidler,
saaledes at en bedre Tillempning efter
Markedets Trang er bleven mulig. Kun
gennem den nøjest mulige Tilpasning
af Værktøjsmaskinerne og Motorerne til
specielle Vilkaar vil det være muligt at faa
dem til at virke efter Hensigten.
* *
*
Spørges nu, hvorledes disse Laan har
virket, da vil det vel være rimeligt først at
se paa, hvorledes de fordeler sig, og her
henvises til omstaaende Tabeller.
Det er interessant at se, i hvilken Grad
Jylland dominerer blandt Landsdelene.
Trods det, at denne Landsdel ikke har
mere end 40% af Landets Befolkning, er
dog c. 60% af Laanene faldne her. Det sy-
nes altsaa, som om den Del af Befolk-
ningen, der bor i Jylland, i højere Grad
end Øboerne har Anlæg for Industri —
eller er det det kendte, mere forretnings-
mæssige Anlæg hos Jyden, der ytrer sig
her? — thi de 3-Procents Penge er jo bil-
lige Penge!
Blandt Fagene er Smedene dem, der
har faaet flest Laan bevilget, dernæst Sned-
kerne.
Ligesom Fællesrepræsentationen imid-
lertid har Kontrol og Vejledning ved
Anskaffelsen, saaledes fører den ogsaa
senere i Tiden el stadigt Tilsyn med Laa-
nernes Forhold. Efter hele sin Stilling til
Sagen — dels som Ophav til denne Be-
vægelse, dels fordi den har haft en Art An-
svar ved Indkøbet — maa det være og
er det Fællesrepræsentationen magtpaa-
liggende, saavidt gørligt, at bevare en For-
bindelse med disse Erhvervende, der ved
en indirekte offentlig Støtte er naaet til
bedre Produktionsvilkaar. Men lierti]
kommer nu, at man ved stadig at følge
disse Virksomheder senere i Tiden med
større Sikkerhed vil kunne udtale sig om, i
hvilken Grad der kan sporesen økonomisk
Forbedring i disse Haandværk; altsaa om, i
hvilken Grad det er muligt igennem for-
bedrede Produktionsmidler at fremme de
mindre Erhverv. Studiet af denne Udvik-
ling, som man har følt det som en Art
moralsk Pligt efter Evne at foretage, aab-
ner Adgang til Indhentning og Behand-
ling af et i høj Grad vigtigt Materiale
til Bedømmelse af vort Haandværks hele
Stilling her i Landet og navnlig til dels
Udviklingsmuligheder under del rivende
tekniske Fremskridt.
* *
*
De nævnte tre Former for Erhvervs-
fremme: Rejserne, Udstillingerne, Undervis-
ningen for uddannede Haandværkere og
Statslaanene, skal ses under den Synsvinkel,
at de gensidigt forudsætter hinanden.
Rejserne og Udstillingerne er Frem-
skridtsagitation — Agitationen for Maski-
ner og Motorer samt andre tekniske Frem-
skridt. Til et nøjere, grundigere Bekendt-
skab med det ■»Nye« giver jo Undervisningen
Adgang og giver derved den fornødne Ori-
entering ved Anskaffelser og Nyindret-
ninger, hvor Statslaanene støtter.
De Fremtidsforhaabninger, der tør næres
for vort Haandværk, hænger nøje sammen
med dem, der næres for vor Erhvervsud-
vikling i det Hele og den Opfattelse, der
almindeligt er raadende indenfor vide
Krese angaaende dette Lands økonomiske
Fremtid overhovedet.
En væsentlig Del af denne vil komme til
at ligge i industriel Produktion.
Vi er jo ude over den Tid, da det Spørgs-
maal kunde stilles: .Har vi da overhovedet
nogen industrielle Muligheder? Forlængst
er det jo slaaet fast, al Betingelserne for
— 38 —