Det Industrialiserede Haandværk

industriel Virksomhed i et Land er: Be- folkningstæthed, Kapital — og sidst, men ikke mindst: teknisk Kundskab. Og hvad nu denne sidste angaar, da er det klart, at den bedste Jordbund for saadan, i vore Dage, er et højt Almendannelsesnivean. I vor hjemlige, fortrinlige Folkeoplysning har vi den bedste Basis for kommende Aars industrielle Udvikling — blot Arbejds- freden sikres! Og paa en Udvikling i industriel Ret- ning er vi jo for længst inde! Allerede Ud- viklingen i forrige Aarhundrede viser en meget tydelig Erhvervsforskydning mod Industri — saavel herhjemme som iøvrigt næsten overalt i Udlandet. At en saadan ret beset vil kunne skade vort Lands Hoved- erhverv — Landbruget — synes lidet sand- synligt allerede af den Grund, at den vil be- tyde en Forøgelse af Landets Produktions- muligheder, Mulighederne for at beskæftige en stigende Befolkning og dermed en Ud- videlse af Hjemmemarkedet. Formentlig vil det gaa os, som det er gaaet Tyskland, Belgien o.s.v.: vivil selv faa Brug for stedse større og større Dele af vor Landbrugseks- port til at brødføde vor Industri med. Haandværkets Opgave under en saadan Udvikling er da den: at berede sig paa at udnytte de Arbejdsmuligheder for mindre Virksomheder, der maatte vise sig — even- tuelt udparcellere en eller anden »egnet« Arbejdsmark i smaa Specialindustrier. Under dette Arbejde er det, at omstaa- ende, kortfattet omtalte, Støtte staar til dets Raadighed — Virksomheder, der med Tiden formentlig vil kunne udvikle sig til at yde Haand værk og mindre In- dustri — og blandt disse navnlig den tek- niske Husmand, der trænger mest dertil, — samme Støtte som vor højtudviklede Landbrugskonsultation med sit fortrinlige Forsøgsvæsen yder hans agerbrugende Medborger. Og der er næppe Grund til at tvivle om, at dette skal lykkes. Støttet af den Forstaaelse og varme Interesse, den Del af Administrationen, hvorunder Haand- værk og Industri »sorterer« administrativt, i Aarenes Løb glædeligvis har vist sig be- sjælede af paa den ene Side og af »for- staaende« Erhverv paa den anden — ser de forskellige Organer for dansk Erhvervs- fremme sikkert fortrøstningsfuldt Frem- tiden i Møde i Haabet om mange Opgaver og megen Glæde af Arbejdet. Om vore Konkurrencemuligheder ikke unaturligt svækkes, vil Udviklingen mod Industri fortsættes og Erhvervsomraadet udvikles. For et vaagent Erhvervsliv er der Felter nok at tage af. I Landets, ikke mindst Landbrugets stadig stigende Forbrug af Industrivarer — et Forbrug, der endnu desværre for altfor store Deles Vedkom- mende dækkes ved Køb i Udlandet — maa foreløbig ligge lønnende Arbejdsfelter nok. De Omraader af dette, som vor hjem- lige Produktion med nogen god Vilje fra alle Sider kunde overkomme Fremstil- lingen af, er jo Arbejde, Industri ogHaand- værk har billigt Krav paa selv at ud- føre. Ogsaa saadanne Arbejdsmarkeder er Fædrelandets »Jord«, der stadig er paa fremmede Hænder — og er der uberettiget, og som det er god fædrelandsk Gerning at søge tilbageerobret. Som anden dansk Jord under fremmed Herredømme til- bagegives den ikke godvilligt; der kræves en Kamp, ikke en blodig, men maaske der- for ikke mindre ærefuld; thi den kræver ogsaa sin Mand fuldt ud. Vaabnene i denne Kamp er teknisk Kundskab. Maatte Nationen — og særlig Haand- værkerne — se de Opgaver, der ligger heri, og da navnlig de Forudsætninger, Løs- ningen kræver.