Det Industrialiserede Haandværk

^Tildannelsen af Raastoffer i Brugs- I øjemed ved forskellige Hjælpemid- ler er karakteristisk for Menneskeheden fra dens allerførste Dage. — Om »Haand- værk« bliver der jo først Tale under den Arbejdsdeling, der begynder med Kultur- samfundet. Saavel Haandværk som industriel Pro- duktion er organiseret, maalbevidst Om- dannelsesarbejde — »Tildannelse* i dette Ords videste, mest omfattende Forstand. Saadant »Tildannelsesarbejcfe« kan fore- gaa paa forskellig Maade; men under alle Forhold kræves til dets Udførelse — for- uden Materialet — Arbejdsplan, Kraft, og som Regel Hjælpemidler eller Mellemled — kort og godt: Værktøj. Fortiden. Et historisk Tilbageblik over disse to Produktionsfornødenheders — Kraftens og Værktøjets — Udviklingshistorie fra de første Kulturer og ned til vore Dage, vil for lange Perioders Vedkommende af- sløre en forbavsende Langsomhed i Ud- viklingen — næsten Stillestaaen. Bortset fra de meget tidlige og formentlig kral- lige Udviklingsepoker, som Metallernes Fremkomst — og da navnlig Jernets — sikkert maa have givet Anledning til, har Udviklingen — i hvert Fald indenfor den historiske Tid — indtil forrige Aarhun- dredes Begyndelse Aarhundreder igennem været overordentlig ringe. Saavel Arbejds- principperne — som da navnlig en Række Værktøjsformer — synes ret tidligt at være ligesom traditionskrystalliserede, og, paa enkelte Undtagelser nær, et Par Aartu- sinder igennem uforandret eller med ret betydningsløse Ændringer at være gaaede i Arv fra Slægt til Slægt. — Hammer, Kniv, Syl, Økse og Kile — alle har de været kendte af de første Kulturfolk! — Vægtstangen, delte maskinelt saa vigtige Hjælpemiddel, ligeledes — ja, selv et lidt mere kompliceret Værktøj som Saven er af gammel Dato; den har i hvert Fald været i Brug hos Ægypterne (Broncesave fra Theben c. 2000 f. Kr.) og har paa den romerske Kejsertid været anvendt i nogenlunde den Form, som den har be- holdt helt ned til vore Dage — i hvert Fald til visse Arbejder (»Ramsaven«). I andre Haandværk finder vi lignende Forhold. Om Skomageriet f. Eks. fortæl- ler antikke græske Vasebilleder os, at dette Haandværks Værktøjer — i den klassiske Oldtid — ikke var synderlig forskellige fra Middelalderens og fra den nyere Tids — og principielt heller ikke fra dem, der finder Anvendelse i vore Dages 7/ctanc/skomageri vel at mærke. — Omstaaende ses en Række Billeder, der viser Snedkerværktøjer til forskellige Ti- der. — Forskellen mellem tidligere Ti- ders og vore Dages Haandsnedkerier er ikke overvældende. Det Erhvervsliv, der i del 16.—18. Aar- hundrede levedes under disse Produk- tionsformer, var som en Følge af al den Stillestaaen ret dødt og snævert. Det le- vedes, haandværksinæssigt set, ene paa Overlevering og under Lavsvæsenets I ra- ditionskultus. Blind Autoritetstro var Fa- genes »Universal-Teori«: Ingen Afstikker udenfor det fra Fædrene nedarvede taal les — det var Oprør! Ej heller Spørgen om Forstaaelse eller Motivering — det var jo overflødigt! Hvad der var gammelt, var godt! Men Samlivet med Materialet og Produktet var under disse Arbejdsfor- hold ret inderligt, og dette — i Forbin- delse med det kun lidet forcerede Arbejds- tempo, som Datidens ringe Konkurrence tillod — muliggjorde ikke blot en stærk Fordy belse i Arbejdet, men ogsaa ofte en personlig Prægen af det. For Haandvcer- keren havde dette sidste — Irods alt — 3 - i