Det Industrialiserede Haandværk

Art fandtes ikke — naturvidenskabelige Undersøgelser kendtes ikke! Al Videnskabelighed — selv Naturviden- skabens — var nemlig til omkring Begyn- delsen af det 17. Aarhundrede mere eller mindre spekulativ. Man »studerede« over- hovedet ikke selve Naturen; men søgte — naar man beskæftigede sig med det mate- rielle — bag dette et mystisk, personligt Liv. Man anede end ikke dettes blinde rationelle Lovordnelhed. Naar man over- hovedet forskede paa disse Gebeter, var del sjeldent utilfredsstillet Naturerkendelse, der var Drivfjederen, men andre, meta- fysiske Aarsager, saasom Søgen efter »de Vises Sten« (Opdagelsen af Gru nd stoffet Fosfor var el af Resultaterne af saadanne Undersøgelser o. s. v.). Selve Arbejds- manden var forskellig fra vore Dages. Man arbejdede paa Maa og Faa, ledel af bildende Overtro og kun undtagelsesvis med For- søgets klare Spørgsniaal til Naturen i For- ventning om el nøgternt, sanddru og for- slaaeligt Svar. Men heri skete efterhaanden en For- andring! Mod Renæssancens Slutning be- gynder en hel ny Studieform al bane sig Vej. Dens Karaktermærke er Eksperi- mentet i Modsætning til den gamle Tids Spekulationer,— Undersøgelsen'} Stedet for tidligere Tiders golde Fanlaseren. Det er den eksperimenterende Naturvidenskab, der dæmrer — den, der ad Forsøgets Vej skulde kaste Lys i den Dunkelhed, man famlede i, baade i Videnskaben og i det daglige Liv. Den eksperimenterende Naturvidenskab. Den nye Videnskabeligheds Betydning for Produktionen blev en dobbelt; dels en Række positive Oplysninger, men dog navnlig en Grundændring af hele Pro- duktionstankegangen. Ved sit Krav om Klarhed og Motivering inficerede den nye Videnskabelighed efterhaanden det dag- lige Livs Arbejde og gjorde det rationelt. Ingen gaadefuld Eksperimentering — man vil kende alt, forstaa til Bunds, hvad der foregaar. Kun hvad man forslaar og kender, kan man arbejde med — kun ved Klarhed over alle Produktioner, Faktorer og Forhold, saaiedes at de forskellige Muligheder kan overses, vil en maalbe- vidst Produceren kunne sikres. Haandværk og Industri paavirkedes af Naturvidenskaben, men ydede gennem deres rige Erfaringsmateriel klækkeligt Ve- derlag. Det er el Samarbejde, der udvikler sig. Naturvidenskaben løser teoretisk en Række Opgaver for det daglige Livs Arbejde, men finder paa sin Side frugt- bare Arbejdsmarker i Produktionens aar- hundredeganile Sammenhobning af ufor- staaede Iagttagelser og uordnede Erfa- ringer — og af Samarbejdet skabes den haardt tiltrængte Produktionsfornyelse. Udviklingen, der almindeligvis kort be- tegnes som »det tekniske Fremskridt«, skyldles et virkeligt Samarbejde. Et af dens slørste, praktiske Resultater blev Dampmaskinen, den industrielle Udvik- lings Hjørnesten. Den var i sine første primitive Former en engelsk Smeds For- søg paa at stille Mineindustriens Krav om en automatisk Pumpekraft ved Hjælp af en Maskine, der arbejdede ved Luf- tens Tryk. Man byggede altsaa paa Fy- sikeren Toricelli’s Opdagelse af det atmos- færiske Tryk, ligesom senere Walls epoke- gørende Arbejder paa at forbedre disse første ubehjælpsomme og uøkonomiske Dampmaskiner ganske bevidst støttede sig paa Fysikeren Blake’s grundlæggende Stu- dier over Varmelære. Begge Arbejder repræ- senterer altsaa Forsøg paa at imødekomme Tidens og Produktionernes mangehaande Krav ved at anvende Naturvidenskabens Hjælp til Løsningen af Opgaverne. Af saadant Samarbejde — anvendt Natur- videnskabelighed, som Ørsted kaldte del — udvikler de tekniske Discipliner sig. Varmelærens Anvendelse til Løsning af det praktiske Livs Opgaver gav saaiedes Dampteknikken o. s. v. Dampkraften blev for lange Tider en af de nye Produktionsformers vigtigste Hjælpere og Dampmaskinen, den typiske Repræsentant for den nye Tid, vel nok