Om Törveforkullingen Med Specielt Hensyn Til Danmark

co men læser man Beskrivelsen over de Ovne som 1850 bleve brugte og anbefalede paa forskellige Steder i Fran krige vil man i intet Væsentligt finde dem forskellige fra de Constructioner, der allerede ere beltjendtc fra Slutningen af det forride Aarhundrcde. I den senere Tid synes man navnlig- i Tydsidand igjen at være lommen tilbage til Mileforkullingcn, uden at den dog? har modtaget saadanne Forbedringer, at man kan haabe at den vil vinde almindelig? Indgang. Hvorlænge Törvefortailling-en liar fundet Sted i vort Fædreland er jeg* ikke istand til at afgjöre, dog- er den vist meget gammel ; Pon- toppidan er den förste hos hvem jeg har fundet den omtalt med et Par Ord, han bemærker nemlig ved at omtale Torvemoserne i Jylland, at der findes Törv „der ey sjelden falde saa compacte og kraftige, at man kand brænde Smidde-Kul af dem”. De forste omstændelige Efterretninger, je^ lyender om Torvefor- hullingen i Danmark findes i en Afhandling- af Skovrider Piinholdt, der er optagen i Aargangen 1799 af „Bibliothek for Physik, Medicin og- Oeconomie”. Han beskriver deri Torveforkullingfen i Omegnen af Ha- derslev, og- gjor Forslag- til dens Forbedrings man seer deraf at i Slesvig har MileforLullingen været den almindelige. I Krigsaarene fra 1807—14 tiltrak Forltullingen af Törv sig- al- mindelig Opmærksomhed, da man i de fleste Smedier, selv i flere Anlser- smedier i Kjöbenhavn, af Mangel paa engelske Steenlsul betjente sig af Tor- vekul 5 flere Etablissementer for TörveforWIingen opstode dengang- i det nordlige Sjelland, hvor man ved Foradlingen betjente sig- af en Ovn, der var construeret af Inspecteur Schultz i Hellebek; han har selv givet en Beskrivelse af den i: „Efterretninger fra Selskabet for indenlandsk Kunstflid” fra 1811; den ligner i alle dens Hoveddele den foromtalte gottesgabiske Ovn, dog1 med flere hensigtsmæssige Forbedringer. Efter Krigen, da Indforselen af de engelske Steenkul igjen be- gyndte, ophörte den almindelige Anvendelse af TörveWlene, og For-