Om Törveforkullingen Med Specielt Hensyn Til Danmark

7 bruget indskrænker sig nu til den midterste Deel af Jylland og Herlug- dömmerne, Lvov Torv findes i Overflödiglied, og Transporten gjör Stcen- laillene kostbare. De Egenskaber man fordrer af gode Torvekul ere: at de ere faste ikke for letbrækkdige eller lilböielige til at smuldre, efter Brændingen bör de have beholdt Törvens Form, de maa være temmelig- tunge, sorte, giindsende i Bruddet og give en vis Klan^, naar man slaaer to Stykker sammen, endelig maa de ikke indeholde formegen Aske, og hvad der især er vigtig- ved deres Anvendelse i Metallurgien, Asien maa ikke indeholde skadelige Bestanddele, navnlig Svovl- og Phosphorforbindelscr i betydelig- Mængde. Ikke al Törv egner sig lige godt til Kul; de lette Torv, hvor Törvegjaeringen endnu ikke ret er begyndt, give faa og löse Kul; de sorte, dejagtige, hvor Tôrvegjæringen er skeet fuldstændigt giver vel tunge o# faste, men ialinindelighed letbrælîltelig’e og derfor smaa Kulj de bedste Kul faaer man af den Torv, hvor Torvegjæringen er temmelig fremskreden uden dog al være skeet fuldstændigt, saa at der endnu findes Plantetrevler tilbage, der giver Törven Sammenhæng, og hindrer den fra at revne under Torringen 5 hvis man ælter Törven vil man erholde de bedste Kul ved Blandingen af de to sidstnævnte TörvarterJ æltet Törv giver ialmin- delighed flere Sniaafcul end Slyæretôrv, men mindre Kulstöv. Hvad Törven i Lyngmoserne (Höilandsmoserne) angaaer, hvoraf idetmindste i Danmark de fleste Torvekul brændes, dan kan den i Hen- seende til dens Brugbarhed til Kul deles i 5 Bælter: 1. Bæltet af den gule Törv, der sædvanlig ved en færdigdannet Mose udgjör de förste 10—14 Tommer nærmest Overfladen. Tôrvegjæ- ringen er her ikke synderlig“ fremskreden, saa at man tydelig1 seer de Mosarters Struclur hvoraf Torvemassen er dannet. Törven fra dette Bælte