Uundværlig Haandbog for Enhver
indeholdende flere tusinde nyttige Anvisninger for Kunstnere og Haandværkere, Dreiere, Kammagere, Knapfabrikanter og Stoffabrikanter..

Forfatter: C Høegh-Guldberg, C Høegh-Guldberg

År: 1867

Forlag: Boghandler V. Pios Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 728

UDK: 66(083) IB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000052

Udarbejdet efter de nyeste og bedste techniske, oeconomiske og industrielle Skrifter.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 744 Forrige Næste
110 den lille Sukkerprise, der kommer Ud af Aabningen maa være som en tyk Staal-Strikkepind. Glassuren kan gives forskjellig Smag, som as Ba- niUe, Citron, Appelsin, eller af Frnglsafler, hvilke sidste forst presses gjennem en fin Sigte. Glassuren kan ogsaa farves paa en Uskadelig Maade, men Citron- saften maa da Udelades. Den farves brun med lidt udrort og tilsat Chokolades smak rosenrod med Hind- bærsaft eller Ribssaft; hoirod ved Cochenille, der stodes og blandes med lidt Cremortartari, Sal tar- tari og lidt renset Alan, staaer nogle Timer i noget ko- gende Band og filtreres gjennem fugtigt Linned; blaa ved Violsaft; gul ved CilronsUkker, eller lidt Safran, hvorpaa der kommes nogle Draaber Spiritus og gron, enten ved nia Kaffe, der kommes i ægge- hvider og staaer Natten over eller ved Saften af stedte, unge Spinatblade. Led enhver af disse Farv- ninger maa Glassnren være tykflydende og godl pidsket. b) Vandglassur. Noget fint og stedt Sukker Udrores med koldt Band til en tykflydende Deig; den varmes svagt paa )lden Under vedvarende Omroring o-i dermed- over- stryges den glaserende Gjenstand i en äuuvrygs Tyk- kelse. Den sættes derpaa et Dieblik i en middel- maadig varm Ovn, for at Glassmens Overflade kan terre og erholde Glands. Staar Kagen for længe i Ovnen, eller bliver ben for varm, saa flyder Glas- silren af, eller bliver ved Askjolingen hvidplettet og,