Uundværlig Haandbog for Enhver
indeholdende flere tusinde nyttige Anvisninger for Kunstnere og Haandværkere, Dreiere, Kammagere, Knapfabrikanter og Stoffabrikanter..

1 l 5 denne mod Kasserollens Sideflade over GlassUrens Overflade; Skeen dyppes igjen og denne Strygning eller Rivning gjentages indtil Glassuren er halvt askjelet, eller indtil der paa dens Overflade danner sig en neppe synlig Skorpe. De glasserede Kager, eller Bisquit, dyppes nu hurtigt deri, lægges paa en Blikplade og sættes et Dieblik i en varm Ovn for at faae Glands, hvorpaa de afkjvles. Store Kager sættes paa en Rist af Staaltraad og overhældes i et Tag med denne Glas- sur, saaledes, at de bedækkes overalt. Efter Afkjolin- gen maa denne Glassur være tor og speilblank og den maa derfor hverken være for lidet, eller for tykt ind- kogt. For at være sikker, bor den forUd proves. Bliver en ©mule der er stroget paa en Tallerken ikke tor efter Afkjolingen, maa den enbnu koges noget, og tabuleres igjen. Er Glassmen derimod rigtignok tor efter Afkjolingen, men glandslos, saa er den enten indkogt for tykt, eller er allerede blevet for kold, hvorfor den maa fortyndes med noget Vand og koges samt tabuleres om igjen. Ved Chokolade- glassUrens Kogning maa det iagttages, at den ikke koger over, hvilket den er meget tilbsielig til. Anm. Det maa endnu her fremhæves, at for at give Kagerne det fine glaserede Udseende, er det nød- vendigt ikke at stryge Glassmen for tyndt. Den stryges forst paa Overfladen og derpaa paa de med en skarp Kniv forUd glattede Sider. o) Farvet Glassur. De forfljellige Uskadelige Farver til Glassm ere: