Uundværlig Haandbog for Enhver
indeholdende flere tusinde nyttige Anvisninger for Kunstnere og Haandværkere, Dreiere, Kammagere, Knapfabrikanter og Stoffabrikanter..
Forfatter: C Høegh-Guldberg, C Høegh-Guldberg
År: 1867
Forlag: Boghandler V. Pios Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 728
UDK: 66(083) IB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000052
Udarbejdet efter de nyeste og bedste techniske, oeconomiske og industrielle Skrifter.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
462
kenbliver siddendepaa Frugten. De skrællede Pærerlæg-
ges paa store, flade Jernplader, der ere forsynede med
Hanke eller med Kanter; de lægges med opreist staaende
Stilk, lige ved Siden af hinanden til hele Pandens
Gmndflade er bedækket. Derpaa læggeset andet Lag
og flere Lag pyramideformigt over hinanden, dog med
den Forsigtighedsregel, at Stilkene, som FrUgterne
flulle beholde, ikke beskadiges. Ere Pladerne til-
strækkeligen fyldte, det vil sige, naar der ligger saa
mange Lag som vel muligt over hinanden, hældes
der et ølglas Vand over Pærerne, for at det underste
Lag ikke skal klæbe ved Bundfladen; alle de afflaarne
Skaller lægges over Pærerne, hvorved Frugterne mod-
tage og beholde en eiendommelig Lugt. Pladerne
indsættes derpaa i Bagerovnen samtidigt med Brod-
bagning og Udtages atter med Brodene. Skallerne
fjernes forsigtigt fra de bagte Pærer, disse dyppes
Stykke for Stykke i den rigelig dannede Sauce eller
Saft og lægges i Vidiekmve, der indsættes i Ovnen,
efterat Brodene ere fjernede.
Ovnen kan vel varmes særskilt til Pærernes Tor-
ring, men Udgifterne foreges derved, ligesom man
vanskelig kan træffe den rigtige TemperatUr hvori
Bagerovnen skal være, naar Brodet er fuldkommen
bagt.
I de felgende Dage sættes de atter ved Brod-
bagningen ind i Ovnen i Vidjekurvene, hvorved de
erholde en saadan Fasthed, at de enkeltvis funne tryk-
kes flade mellem Hænderne og hvorved de erholde den
Form, der har givet dem deres Navn. Naar de saa-