Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

18 Opgaven er løst! Allerede i 1911 vil Norges fosser binde kvælstof til 117 000 ton salpeter — Norgesalpeter {Luftsalpeter) — der i virkning- fuldt ud kan maale sig med chilisalpeter og paa kalkfattig jord endog overgaa det. 3. HVAD SLAGS KVÆLSTOFGJØDNING SKAL MAN ANVENDE? Wagner udtaler 1906: «Kalksalpeter (Norgesalpeter) er et ganske normalt virkende gjødningsmiddel. Givet i mid- iere mængder virker det saa godt som chilisalpeter; men i Tyskland er det endnu ikke at faa kjøbt». Nu bliver det altsaa at faa kjøbt. Der er i de senere aar kommet et andet kvælstofholdigt gjødningsmiddel, kalkkvælstof (Calciumcyanamid), ogsaa fremstillet af luftens kvælstof. Lad os se hvad Wagner siger om dette: «Kvælstoffet i dette nye gjødningsmiddel (kalkkvælstof) optages ikke direkte af planterne. Det gaar dog i jorden temmelig hurtig og fuldstændig over til ammoniak og sal- petersyre, saafremt betingelserne er gunstige herfor, og det kommer da, om end ikke ganske, saa dog meget nær op mod svovlsur ammoniak i virkning. Gunstige betingelser er dog ikke tilstede alle aar og i alle jordarter. Paa sur torvjord virker kalkkvælstoffet daarligt; og paa alle jord- arter som er tilbøielige til at være sure, — fornemlig humusrig og kalkfattig sandjord, er dens virkning usikker. Heller ikke egner den sig for alle kulturplanter. Foderroer bør man ikke gjødsle med kalkkvælstof, da det til disse i regelen virker meget slet». Senere: «lethvertfaid vil det aldrig lykkes med kalkkvælstof at opnaa salpetervirkningens sikkerhed . Kvælstoffet i kalkkvælstof saavelsoni i svovlsur ammoniak maa altsaa for at kunne optages af planterne, omdannes til