Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse
År: 1909
Forlag: Trykt i Centraltrykkeriet
Sted: Kristiania
Sider: 40
UDK: 661.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
salpeterkvælstof. Ved omdannelsen gaar en del tabt. Wagner
har saaledes fundet at af kvælstoffet i svovlsur ammoniak
som regel gaar tilspilde. Omdannelsen sker ved bakterier
og kan altsaa kun finde sted hvor der er gunstige betin-
gelser for bakterieliv d. v. s. i passende varm og passende
fugtig jord, der ogsaa helst bør den være kalkrig — ialfald
ikke sur. Af disse grunde egner nævnte gjødningsmidler
sig ikke til at bruge som overgjødning og viser forholdsvis
bedst virkning til planter med lang vegitationstid.
Alt dette synes at tale for at disse glødninger (svovlsur
ammoniak og kalkkvælstof) særlig skulle passe for sydligere
lande med længere sommer, medens vi her nord med korte
sommere fortrinsvis bør holde os til salpetersorterne. Spørgs-
maalet bliver altsaa:
Chilisalpeter eller Norgesalpeter (Luftsalpeter)?
Chilisalpeter indeholder 15 à lö1^ % kvælstof bundet som
salpetersurt natrium. Norgesalpeter indeholder 12,75—13 °/0
kvælstof som salpetersur kalk (et kalkindhold af 25—30 °/0).
Begge er letopløselige stoffe, fuldt færdige til at optages
af planterødderne. De trænger altsaa ingen omdannelse i
lighed med svovlsur ammoniak og kalkkvælstof og er der-
for i modsætning til disse meget hurtigvirkende.
Chilisalpeter (natriumnitrat) har længe været anvendt;
men Norgesalpeter (calciumnitrat) er det et rent nyt plan-
tenæringsstof? Nei det er en gammel bekjendt af plante-
rødderne; det er i denne forbindelse de altid har optaget
det meste af sit kvælstof. Vi har kun ikke kunnet tilføre
det før, fordi det ikke har været at faa kjøbt.
Den berømte kemiker M. Th. Schloesing udtalte i det
franske videnskabsakademi 13de november 1905:
«Man bruger sædvanligvis ikke kalknitrat som gjødnings-
stof. Men er det nødvendigt at bevise dens heldige virk-
ning paa planteveksten? Enhver ved at det kvælstof som
findes i jorden ved salpeterdannelsen forvandles til for-