Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse
År: 1909
Forlag: Trykt i Centraltrykkeriet
Sted: Kristiania
Sider: 40
UDK: 661.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
et lidet tilskud af kvælstofgjødning: 50 à 80 pd. Norgesal-
peter pr. td. land. Dette tilskud maa gives saa tidligt som
muligt. Inden planten endnu er saa vidt udviklet, at den
ved visse mikro-organismers medvirkning kan dække sit
kvælstofforbrug af den atmosfæriske luft, vil den i nævnte
kvælstoffattige jord lide kvælstof sult. Den vil i nogen tid
sture i sin udvikling, og vil da ikke alene give et mindre
udbytte, men ogsaa i denne periode i høi grad mangle mod-
standskraft overfor alle skadelige paavirkninger.
Til frugttrær.
Frugttrærne er ofte daarlig ernæret. Som følge deraf
giver de ikke bare daarligt udbytte, men lider ogsaa meget
mere ved indtrædende tørke, pludselige veirforandringer,
angreb af indsekter og alle slags sygdomme, end naar de
er bedre ernæret. Ved en bedre ernæring bliver ikke alene
træets sunde udvikling og dets modstandsdygtighed frem-
met, men dets frugtafkastning bliver ogsaa større og af
bedre kvalitet. Staldgjødning alene — saa nødvendig den
end er for jordens fysiske forbedring — er ikke tilstrække-
lig for at naa størst muligt kvantum frugt og bedst mulig
kvalitet
I begyndelsen eller midten af mai giver man pr. 100 m2
3—4 kg. Norgesalpeter (Luftsalpeter), som bliver nedmuldet
samtidig medjordens smuldring. I midten eller slutten af juni
gives igjen samme mængde salpeter. Senere er det ikke
raadeligt at gjødsle med Norgesalpeter. Kvælstofgjødning
som virkerudover høsten vil nemlig kun forlænge trærnes
vekstperiode og vanskeliggjøre modningen af de unge skud.