ForsideBøgerNorgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

Norgesalpeter (Luftsalpeter) Og Dets Anvendelse

År: 1909

Forlag: Trykt i Centraltrykkeriet

Sted: Kristiania

Sider: 40

UDK: 661.2

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
38 En anke, som man den første tid ofte hørte anført mod Norgesalpeteret, var dets hygroskopicitet eller dets evne til at optage fugtighed af luften, hvorved det fik tendens til at bage sig sammen eller endog helt at flyde hen. Norgesalpeter er imidlertid ikke alene om at være hygroskopisk. Baade visse kalisalte og Chilisalpeter har denne egenskab om end ikke i saa sterk grad som Norgesalpeteret i den første tid. I henhold til en del forsøg foretagne af landbrugskemiker S. Hals, Kristiania og overlærer J. Sebelien, Norges land- brugshøiskole, synes man ved forskjellige forandringer i fabrikationen at have overvundet de værste vanskeligheder ved Norgesalpeterets (Luftsalpeter) hygroskopicitet, og om detendnu ved skjødesløs behandling kan være noget besvær- ligt, skal man huske paa, at der dog ogsaa er besvær ved anvendelsen af andre gjødninger: Saaledes skriver Anton Christensen i «Den lille Gjødnings- lære», Kjøbenhavn 1908: «Chilisalpeteret suger let fugtighed fra luften og omgivel- serne. Det maa derfor før brugen opbevares paa et tørt sted; det fremkommer hyppigt i forholdsvis store klumper’ det maa findeles før brugen; der eksisterer møller til fin- delingen; i smaa landbrug kan man banke salpeteret paa et gulv og sigte det gennem et sold. Dette maa absolut ikke forsømmes, da man ellers ikke kan faa saltet fordelt.» Anvender man saa megen møie og saa megen forsigtig- hed paa Norgesalpeteret (Luftsalpeter), vil det vist ikke volde noget besvær ved udstrøningen. Landbrugskemiker Ä Hals, Kristiania udtaler i «Norsk landmandsblad» nr. 13, 1906 efter at have redegjort for en del forsøg medNorgesalpeterets hygroskopicitet bl. a.følgende: