Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
215 Andre Industriegrene. I Veien, Malt Herred, har Kroemanben Hr. Thomsen anlagt et meget betydeligt Garverre, hvorfra over Hjerting udfo« res til Hamborg en stor Mængde Læder. Dette Anlæg, hvortil kun vanskeligen erholdtes Tilladelse, er nu i fuld Flor, og viser, tillige med den prægtig opbyggede Kroe, hvorledes den saa ode Vesteregn kunde oplives, saafremt Forfljellen imellem Kjobstad- og Landboencering var ophævet. Vandmøllen ved Veien er indrettet til et Bark-, Slibe-, Stam- pe- og Malevoerk. *) Stampemoller sindes desuden mange andre Steder, blandt andet et meget betydeligt ved HenneMolle, der engang indbragte 6 til 700 Rdl. Crt. aarlig, men nu, paa Grund as den store Concurrence, neppe det halve. Pastor Stockholm melder, atKurvefletning afVidie- eller Pi- lcqviste udgjor en særegen Jndustriegreen for Lunde- og Outrup Sogne. Man forfcerdiger alle Slags smaaeHaandkurve, Vugger, Kurvefadninger til Vogne m. m. Gaardmand Christen Nielsen i Nortorp, Lunde Sogn, udmærker sig ved Duelighed i bemeldte Fag, og hans Vognkurve eller Bagsmække ere ligesaa nette som de indforte. Hr. Lindberg paa Dyemos, Jerne Sogn, var for- et Par Aar siden i Kjobenhavn, for kunstmoessigen at undervises i Kurvefletning, som han agter at drive som Binæringsvei. Han har til den Ende plantet en Mængde Piil omkring sin Have. I Andst Herred forfcerdiges en stor Deel Træskos, som afsæt- tes deels i Colding, for at fores til Kjobenhavn, deels i Vestereg- nen, endog i Tondern. Men de fleste Trceskoe komme dog fra Weile Egnen, iscer Bredsten Sogn. Bieavlen er ikke meget betydelig, men de fleste holde dog nogle Stokke. Behandlingsmaaden er den gamle, og Bierne dræbes naar et Stade skal optages. Dog skulle et Par Mænd i Ribe og Jerne Sogn have begyndt at bruge Magasinkuber. Mjod- blandingen er en Nceringsvei for enkelte velhavende Bonder. Men da Bieavlen ikke er betydelig, kan Frembringelsen af Mjod ) Det forste med Hensyn til Garveriet i Veien.