Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Man bruger derfor ogsaa ofte ikke at kortslutte Beviklingen,
men forbinder dens Ender med et Par Samleringe, med hvis
Koste er forbunden Enderne af en Strømkres, hvori en Igang-
sætningsmodstand er indskudt, saa at Igangsætningen kan
reguleres ganske som ved Shuntmotoren. I Almindelighed til-
stræbes det at have mange uafhængige eller parallelforbundne
Krese i Ankerbeviklingen.
De flerfasede Motorer sættes i Gang af sig selv fra en
hvilkensomhelst Stilling, og foretrækkes derfor i Reglen for de
almindelige Vekselstrømmotorer.
Trefaset Vekselstrøm anvendtes ved den elektrotekniske
Udstilling i Frankfurt a. M. i 1892 til at overføre ca. 300 HK.
fra Lauffen til Main, d. v. s. en Afstand af 170 Km. Kraften
optoges fra et Vandfald i Floden Neckar af en Turbine, som
drev en af Fabriken O er likon bygget og af Brown kon-
strueret trefaset Vekselstrømgenerat or, dermed 150 Omdrejninger
pr. Minut udviklede en Strøm paa 1400 Amp med 50 Volt
Spænding. Denne Strøm omsattes derpaa til en anden med en
Spænding paa 20000 Volt, der efter Udstillingens Slutning
endog bragtes op til 27000 Volt og førtes derpaa gennem en
kun 4 Mm. tyk Traad til Frankfurt, hvor den atter trans-
formeredes til lav Spænding og benyttedes derpaa dels til
Glødelampebblysning med 1000 Lamper og dels til at drive en
af Dobrowolsky konstrueret trefaset Motor paa 60 HK.,
der var bygget af Allgemeine
Elektricitäts-Gesellschaft i
Berlin. Generatoren bestod af en
faststaaende Ring, i hvis Bevikling
den trefasede Vekselstrøm induce-
redes, og af en roterende Magnet,
der var bygget som en Art Støbe-
j ærnsremskive, hvorom var lagt
to Staalbandager, som hver bar
16 fremspringende Ansatser. Disse
Ansatser rage indefter, saa at de
naa over begge Bandager, som
vist i Fig. 117, og ere saaledes
S
anbragte, at Ansatserne paa de to Fig. 117.
Bandager veksle i Rækkefølgen.
Magnetiseringsspolen, hvis Ender
ere førte til et Par Samleringe paa Akslen, hvorigennefn der
tilføres ensrettet Strøm fra en særlig Dynamo, ligger imellem de
to Bandager, saa at disse faa henholdsvis Nord- og Syd-
magnetisme, og Ringen altsaa faar skiftende Poler. Motoren
havde faststaaende Ring og et Anker, hvis Kobberledere laa i
Boringer i Kærnen, og som for Enderne af denne vare forbundne
med hinanden ved Kobberbaand.
—-