Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Ved det ovennævnte Forsøg aftoges fra Transformatoren i
Frankfurt indtil 75 % af den i Lauffen optagne Energi, og
Forsøget har derfor godtgjort den tekniske Mulighed af saa-
danne Kraftoverføringer, dog have disse endnu ikke faat nogen
almindelig Anvendelse.
5. Elektriske Lamper.
20de Kapitel.
Lysstyrke. Buelamper.
Ved Lysstyrken af en Lyskilde forstaas den samlede
Lysmængde, som denne udsender i en enkelt Retning. Af de
forskellige Maalenheder, der benyttes for Lysstyrken, er den
almindeligst anvendte det engelske Normallys, hvorved forstaas
den Lysstyrke, som udsendes af et Spermacetlys, der i 1 Time for-
brænder 7,7' Gr. Spermacet med 45 Mm. Flammehøjde. Bekvemmere
at anvende er imidlertid den af Hefner-Alteneck konstruerede
Amylacetatlampe, der er indrettet omtrent som en Spiritus-
lampe, og hvori forbrændes Amylacetat, samt som med en
Flammehøjde af 40 Mm. har en Lysstyrke, der er lig 0,883 engl.
Normallys. Enheden for Hefnerlyset kaldes en Pyr.
Lysstyrken maales ved Hjælp af et Fotometer, der i sin
simpleste Form bestaar af et Par Vanger omtrent som de, der
bruges til Drejebænke, og langs hvilke er anbragt en inddelt
Skala. For den ene Ende af Fotometeret opstilles en Lyskilde,
hvis Styrke kendes, f. Eks. en Amylacetatlampe, medens den
Lyskilde, hvis Styrke skal maales, anbringes ved Fotometerets
anden Ende, og en paa en Slæde fastgjort Ramme, hvori er
udspændt et med en Fedlplet forsynet Stykke Papir, anbringes
mellem de to Lyskilder, saaledes at den kan forskydes paa
Vangerne mellem disse. Bagved Rammen findes to skraat-
stillede Spejle, hvori Iagttageren samtidigt ser Spejlbilledet
af de to Sider af Fedtpletten, og Slæden forskydes frem og til-
bage mellem de to Lyskilder til Billedet af Fedtpletten forsvinder
i begge Spejlene (eller ses i dem begge med samme Klarhed).
Papiret maa da være lige stærkt belyst af de to Lyskilder, og
disses Lysstyrker forholde sig da som Kvadratet paa deres
Afstande fra det belyste Papir.