Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

159 Som Enhed for Belysningen af en Flade har man valgt den Belysning, der frembringes af et Normal-Lys (N. L.) i 1 Meters Afstand. Da Belysningen af en Flade er omvendt prop, med Afstanden fra Lyskilden, vil f. Eks. 18 N. L. i 18 3 5 M. Afstand give Belysningen — = 1,47 Meter-Normal-Lys. 3,5 2 Den ringeste Belysning, ved hvilken det menneskelige Øje uden Skade kan læse i længere Tid, er ca. 10 M. N. L. Det elektriske Lys er enten Bue- eller Gløde lys. Det førstnævnte frembringes derved, at to Stykker haardt Kul, de saakaldte Kulspidser, indskydes i en Strømkres, saa- ledes at de berøre hinanden, idet Berøringsstederne da blive stærkt hvidglødende og udsende et intensivt hvidt Lys. Fjernes Kulspidserne da et Par Millimeter fra hinanden, opstaar der imellem dem en Lysbue, som bestaar af glødende Kulpartikler og Gasarter, gennem hvilke Elektriciteten ledes fra den ene Kulspids til den anden, og som bevirker, at Lyset bliver endnu mere intensivt end før. Fastholdes Kullene, brænde disse efterhaanden bort, saa at Afstanden mellem dem bliver større og større, hvorved Lysbuen kommer til at brænde uroligt og tilsidst gaar ud, naar Afstanden mellem Kulspidserne har naat en vis Størrelse. For atter at danne Lysbuen, maa Kullene paany bringes i Berøring med hinanden, og holdes der- paa Afstanden imellem dem konstant, efter at de igen ere fjærnede fra hinanden, vil Lysbuen vedblive at brænde roligt. Kul- spidserne anbringes i de saakaldte Buelamper, og skal en saadan Lampe arbejde tilfredsstillende, maa den dels skille Kullene ad, saa snart Strømmen igennem dem sluttes, dels nærme dem til hinanden, efterhaanden som de brænde bort, saa at Afstanden imellem Spidserne holdes konstant, og endelig maa den kunne bringe Kullene i Berøring med hinanden igen, hvis Lampen skulde slukkes. Lampen maa endvidere være reguleret saaledes, at Afstanden mellem Kulspidserne er en saadan, at den brænder roligt med den størst mulige Lysbue. Dannelsen af Lysbuen og Vedligeholdelsen af den konstante Afstand mellem Kulspidserne bevirkes nu altid ved Hjælp al selve Lampestrømmen, idet denne enten føres gennem en eller to Solenoider, i hvilke Jærnkærner derved trækkes ind, eller omkring en Elektromagnet, som tiltrækker et Anker. I ethvert Tilfælde bevirker Strømmen en Bevægelse af en Del af Mekanismen, og denne Bevægelse overføres da enten direkte eller gennem rent mekaniske Mellemled til Kulholderne; eventuelt kan ogsaa den af Strømmen bevægede Del udløse et automatisk virkende mekanisk Apparat, der føre Kulspidserne mod hinanden. En vis Klasse Lamper er desuden forsynet med en særlig Elektromagnet, der, naar Strømmen sluttes, fører Kulspidserne Ira hinanden, og