Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
160 derved danner Lysbuen. Ved nogle Lamper bevæges begge KulhoJdere, saa at Lysbuens Beliggenhed bliver konstant; ved andre bevæges kun den ene Kulholder, saa at Lysbuens Plads stadig forandrer sig, efterhaanden som Kullene brænde bort. Undertiden indrettes Lamper, der ere bestemte til at brænde i Serie, saaledes, at de automatisk udskyde Kulholderne af Strøm- kresen og i Stedet for indskyde en Modstand, naar Kullene ere bortbrændte, eller Lampen af anden Aarsag slukkes, for at der- ved kan forebygges, at Strømmen i den øvrige Del af Kresen ßfbrydes. Reguleringsværket ligger ved alle almindelige Bue- lamper over Kullene og er omgivet af en Hætte til Beskyttelse mod Støv og Fugtighed. Eftersom Lysbuens Længde holdes konstant ved Hjælp af en Solenoide (Elektromagnet), der gennem- løbes af Hovedstrømmen, eller af en Solenoide der er parallel- forbunden med denne eller endelig, af to Solenoider, hvoraf den ene er forbunden i Serie, den anden i Parallel med Hoved- strømmen, skælnes imellem Serie-, Shunt- og DifferentiaJ- buelamper. En Seriebuelampe er vist skematisk i Fig. 118. Strømmen træder ind ved Polklemmen K. gennemløber Beviklingen om Elektromagneten M, gaar derpaa gennem den om C drejelige Vægtstang, som dels bærer Magnetens Anker A og dels den positive Kulholder, til Kul- spidserne og gennem disse til den negative Polklemme Kr. Fjederen F, der virker i Pilens Retning, søger at føre Kulspidserne sammen, og An- slagsstifterne S S begrænse Vægt- stangens Bevægelser. Naar Strømmen sluttes, magneti- seres M, og saasnart Strømmen har naat en saadan Styrke, at Magnet- kraften bliver tilstrækkelig til at overvinde Fjederkraften i F, vil Ankeret A tiltrækkes, hvorved Kulspidserne fjernes fra hin- anden, og Lysbuen dannes. Efterhaanden som Kulspidserne brænde bort, forøges Afstanden imellem dem og dermed Mod- standen i Kresløbet; som Følge heraf svækkes Strømstyrken, Magnetkraften aftager, og Fjedren nærmer atter Kulspidserne noget til hinanden, saa at Modstanden i Kresløbet formindskes, og den forrige Ligevægtstilstand indtræder. Da Magnetiseringen kun er afhængig af Strømstyrken, regulerer a Its aa en Serie- buelampe paa konstant Strømstyrke. Indreguleringen af en Lampe til en bestemt Strømstyrke sker ved at spænde eller slappe Fjedren F. For at en Serielampe skal kunne brænde roligt, maa der være indskudt en Forlagsmodstand (se Side 69) i Strømkresen. Fig. 118.