Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
derved danner Lysbuen. Ved nogle Lamper bevæges begge
KulhoJdere, saa at Lysbuens Beliggenhed bliver konstant; ved
andre bevæges kun den ene Kulholder, saa at Lysbuens Plads
stadig forandrer sig, efterhaanden som Kullene brænde bort.
Undertiden indrettes Lamper, der ere bestemte til at brænde i
Serie, saaledes, at de automatisk udskyde Kulholderne af Strøm-
kresen og i Stedet for indskyde en Modstand, naar Kullene ere
bortbrændte, eller Lampen af anden Aarsag slukkes, for at der-
ved kan forebygges, at Strømmen i den øvrige Del af Kresen
ßfbrydes. Reguleringsværket ligger ved alle almindelige Bue-
lamper over Kullene og er omgivet af en Hætte til Beskyttelse
mod Støv og Fugtighed. Eftersom Lysbuens Længde holdes
konstant ved Hjælp af en Solenoide (Elektromagnet), der gennem-
løbes af Hovedstrømmen, eller af en Solenoide der er parallel-
forbunden med denne eller endelig, af to Solenoider, hvoraf den
ene er forbunden i Serie, den anden i Parallel med Hoved-
strømmen, skælnes imellem Serie-, Shunt- og DifferentiaJ-
buelamper.
En Seriebuelampe er vist skematisk i Fig. 118. Strømmen
træder ind ved Polklemmen K. gennemløber Beviklingen om
Elektromagneten M, gaar derpaa gennem
den om C drejelige Vægtstang, som
dels bærer Magnetens Anker A og
dels den positive Kulholder, til Kul-
spidserne og gennem disse til den
negative Polklemme Kr. Fjederen F,
der virker i Pilens Retning, søger at
føre Kulspidserne sammen, og An-
slagsstifterne S S begrænse Vægt-
stangens Bevægelser.
Naar Strømmen sluttes, magneti-
seres M, og saasnart Strømmen har
naat en saadan Styrke, at Magnet-
kraften bliver tilstrækkelig til at overvinde Fjederkraften i F,
vil Ankeret A tiltrækkes, hvorved Kulspidserne fjernes fra hin-
anden, og Lysbuen dannes. Efterhaanden som Kulspidserne
brænde bort, forøges Afstanden imellem dem og dermed Mod-
standen i Kresløbet; som Følge heraf svækkes Strømstyrken,
Magnetkraften aftager, og Fjedren nærmer atter Kulspidserne
noget til hinanden, saa at Modstanden i Kresløbet formindskes,
og den forrige Ligevægtstilstand indtræder. Da Magnetiseringen
kun er afhængig af Strømstyrken, regulerer a Its aa en Serie-
buelampe paa konstant Strømstyrke. Indreguleringen af
en Lampe til en bestemt Strømstyrke sker ved at spænde eller
slappe Fjedren F.
For at en Serielampe skal kunne brænde roligt, maa der
være indskudt en Forlagsmodstand (se Side 69) i Strømkresen.
Fig. 118.