Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
Lamper af denne Art kunne ikke forbindes i Serie
med hinanden. Indskydes nemlig to saadanne Lamper efter
hinanden i en Strømkres, og Fjedren i den ene i et bestemt
Øjeblik nærmer Kullene til hinanden, saa vil Strømstyrken der-
ved vokse, og Kullene i den anden Lampe føres da fra hinanden;
da herved Modstanden vokser, aftager atter Strømstyrken, og
den førstes Reguleringsapparat træder derved paany i Virksomhed
o. s. fr. Serielamper egne sig derfor kun til Parallelforbindelse,
men de bruges iøvrigt kun sjeldent i almindelige Belysnings-
anlæg, hvorimod de anvendes til stærke Enkeltlys, som f. Eks.
til Projektører.
Shuntbuelampen er vist skematisk i Fig. 119, hvor Bog-
staverne have samme Betydning som ovenfor. Strømmen, der
træder ind ved K. deler sig i en Shunt,
magneten M, og en Hovedstrømkres,
hvori Kulspidserne ere indskudte. Er
der ingen Strøm i Lampen, vil Fjedren
F fjerne Kulspidserne fra hinanden,
saa at Hovedstrømkresen er aaben; ind-
ledes da Strømmen, kan den kun passei’e
gennem Shunten, saa at M magnetiseres
stærkt og tiltrækker Ankeret. Derved
bringes Kulspidserne i Berøring, og
Hovedstrømkresen sluttes, men største
Delen af Strømmen vil da passere gennem
denne, hvorfor Magneten svækkes, Fjedren
faar atter Overvægten og fjerner Kul-
spidserne lidt fra hinanden, saa at Lysb
styrken i Shunten og Hovedledningen ere omvendt proportionale
med de respektive Modstande (i) ri — z2 r2, se Side 10), vil
den Modstandsforøgelse i Hovedstrømkresen, der opstaar ved
Kullenes Bortbrænden, bevirke, at Magnetkraften forøges, hvorved
Kullene nærmes til hinanden igen.
Som det fremgaar af Figuren, er Magnetiseringsspolen ind-
skudt mellem Kulholderne paa samme Maade som et Voltmeter,
og da den Strøm, der passerer den, følgelig er tabt for Hoved-
virkningen, maa Modstanden i Spolen være saa stor som mulig,
d. v. s. den maa bestaa af mange og tynde Vindinger, for at
Strømtabet skal blive saa lille som muligt (smign. »Spænding-
maalere« Side 45). Da den samlede Strømstyrke i Kresen er
uafhængig af de indbyrdes Variationer af Strømstyrken i Spolen
og Kulspidserne (Z = i\ -j- 1'2, se Side 10), er det kun Spæn-
dingen, der vil variere ved Forandringer i den samlede Modstand
i Forgreningen læ = _—I, og en Shuntbuelampe
\ 4- r2Z
regulerer følgelig paa konstant Spænding; Lampen
dannes. Da Strøm-
Il