Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
161 Lamper af denne Art kunne ikke forbindes i Serie med hinanden. Indskydes nemlig to saadanne Lamper efter hinanden i en Strømkres, og Fjedren i den ene i et bestemt Øjeblik nærmer Kullene til hinanden, saa vil Strømstyrken der- ved vokse, og Kullene i den anden Lampe føres da fra hinanden; da herved Modstanden vokser, aftager atter Strømstyrken, og den førstes Reguleringsapparat træder derved paany i Virksomhed o. s. fr. Serielamper egne sig derfor kun til Parallelforbindelse, men de bruges iøvrigt kun sjeldent i almindelige Belysnings- anlæg, hvorimod de anvendes til stærke Enkeltlys, som f. Eks. til Projektører. Shuntbuelampen er vist skematisk i Fig. 119, hvor Bog- staverne have samme Betydning som ovenfor. Strømmen, der træder ind ved K. deler sig i en Shunt, magneten M, og en Hovedstrømkres, hvori Kulspidserne ere indskudte. Er der ingen Strøm i Lampen, vil Fjedren F fjerne Kulspidserne fra hinanden, saa at Hovedstrømkresen er aaben; ind- ledes da Strømmen, kan den kun passei’e gennem Shunten, saa at M magnetiseres stærkt og tiltrækker Ankeret. Derved bringes Kulspidserne i Berøring, og Hovedstrømkresen sluttes, men største Delen af Strømmen vil da passere gennem denne, hvorfor Magneten svækkes, Fjedren faar atter Overvægten og fjerner Kul- spidserne lidt fra hinanden, saa at Lysb styrken i Shunten og Hovedledningen ere omvendt proportionale med de respektive Modstande (i) ri — z2 r2, se Side 10), vil den Modstandsforøgelse i Hovedstrømkresen, der opstaar ved Kullenes Bortbrænden, bevirke, at Magnetkraften forøges, hvorved Kullene nærmes til hinanden igen. Som det fremgaar af Figuren, er Magnetiseringsspolen ind- skudt mellem Kulholderne paa samme Maade som et Voltmeter, og da den Strøm, der passerer den, følgelig er tabt for Hoved- virkningen, maa Modstanden i Spolen være saa stor som mulig, d. v. s. den maa bestaa af mange og tynde Vindinger, for at Strømtabet skal blive saa lille som muligt (smign. »Spænding- maalere« Side 45). Da den samlede Strømstyrke i Kresen er uafhængig af de indbyrdes Variationer af Strømstyrken i Spolen og Kulspidserne (Z = i\ -j- 1'2, se Side 10), er det kun Spæn- dingen, der vil variere ved Forandringer i den samlede Modstand i Forgreningen læ = _—I, og en Shuntbuelampe \ 4- r2Z regulerer følgelig paa konstant Spænding; Lampen dannes. Da Strøm- Il