Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

162 indreguleres til at brænde med en bestemt Spænding ved Indstilling af Fjedren F. Til at danne Lysbuen bruges i de fleste Shuntlamper en særlig Elektromagnet, som i Reglen er indskudt i Hovedstrøm- kresen, saa at den, saa snart Strømmen sluttes, ved at tiltrække sit Anker, føre Kullene fra hinanden. Afbrydes Strømmen, trykker en Fjeder Ankeret tilbage, hvorved Kullene atter bringes i Berøring med hinanden. Baade i Serie- og i Shuntlampen kan den viste Elektromagnet M erstattes af en Spole, i hvilken en af en Kontravægt eller paa anden Maade afbalanceret Kærne, der bærer den ene Kulholder, trækkes ind af Strømmen. I Serielampen bæres da den øverste, i Shuntlampen den nederste Kulholder af Kærnen. Ogsaa Shuntlamperne udkræve en Forlagsmodstand indskudt i Strømkresen, for at de kunne brænde roligt. De egne sig bedst til Parallelforbindelse, men hvor der haves tilstrækkelig Spænding til Raadighed, kunne dog to eller endog tre af disse Lamper forbindes i Serie. Ved Belysningsanlæg, hvor der baade anvendes Gløde-og Buelamper, bruges ofte saadanne Forbindelser med 2 Buelamper i Serie, idet de forskellige Buelampekrese, da indbyrdes ere forbundne i Parallel paa Dynamomaskinens Pol- skinner (Z, L Fig. 128). Er f. Eks. Polspændingen ved Dynamoen 110 V. og ved hver Buelampe 45 V., forbruge Lamperne 2 x 45 — 90 V., medens de resterende 20 V. optages af Ledningerne og Forlagsmodstanden. Var der i en saadan Kres kun en enkelt Buelampe, maatte der yderligere indskydes en Modstand, som optog 45 Volt, og Tabet i elektrisk Arbejde vilde følgelig blive meget stort. Da Shuntlamperne regulere paa konstant Spænding, og da en Variation af Strømstyrken kun medfører en meget ubetydelig Variation af Spændingen mellem Kulspidserne, kan en saadan Lampe brænde godt, selv om Strømstyrken (og dermed ogsaa Lysstyrken) forandres ret betydeligt under Forudsætning af, at Beviklingen om Elektromagneten, som danner Buen, er af til- strækkelig tyk Traad til at kunne bære en større Strømstyrke end den, hvorfor Lampen er beregnet. Reguleringen af Strøm- styrken sker ved at indskyde en større eller mindre Del af Forlagsmodstanden i Strømkresen. I selve Lampen vil en For- øgelse af Strømstyrken kun medføre en Forlængelse af Lysbuen. Differentiaibuelampen har, som skematisk vist i Fig. 120, to Spoler, af hvilke den ene H er forbunden i Serie med Hoved- strømkresen, medens den anden N er parallelforbunden med denne. Den første bestaar af et mindre Antal tykke Vindinger, den sidste af et stort Antal tynde. Begge Spolerne søge at tiltrække en Jærnkærne, og de to Kærner kunne være fast for- bundne med hinanden som i Figuren eller kunne være forbundne med hinanden ved en over en Tridse ført Snor, idet Spolerne