Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
163 K K, Fig. 120. Kullene atter nærmes til da stilles ved Siden af hinanden (se Fig. 122), men i begge Tilfælde virke de to Spoler modsat paa Kullene. I Fig. 120 er Kærnen E anbragt paa den ene Arm af en Vægtstang, som drejer sig om C, og hvis anden Arm bærer den øverste Kulholder, og da Seriespolen H søger at fjerne Kullene fra hinanden, medens Shuntspolen N søger at føre dem sammen, bliver Kraften, hvormed Reguleringen af Lysbuen foregaar, lig Differensen af de to Paavirkninger. Er Lampen strømløs, ville Kullene stedse være i Berøring, men sluttes Strømmen, tiltrækker Seriespolen Kær- nen og danner derved Lysbuen. Der- med synker Strømstyrken i Seri^spolen, medens den stiger i Shuntspolen, indtil de to Paavirkninger holde hinanden i Ligevægt. Naar Kullene brænde bort, falder Strømstyrken yderligere i H og vokser i samme Forhold i 2V, saa at hinanden. Differentiallampen er saaledes en Kombination af de to foregaaende Lamper og regulerer Lampen paa konstant Forhold mellem Spænding og Strømstyrke, d. v. s. holder Modstanden mellem Lampens Polklemmer konstant. Skal Lampen indreguleres paa et andet Forhold mellem Spænding og Strømstyrke end det, hvormed den brænder, maa det ske ved at forandre Spolernes Paavirkning paa Kærnen, hvad der ved den i Fig. 120 viste Anordning sker ved at for- skyde den ene Spole, medens det, naar Spolerne staa ved Siden af hinanden (Fig. 122), kan gjøres ved at forandre Længden af Snoren, hvori Kærnerne hænge, eller ved at belaste den ene eller den anden af dem med en Vægt, idet Kærnens Egenvægt samvirker med den paagældende Spoles Tiltrækningskraft. Differentiallampen egner sig særlig godt til Serieforbindelse, og er den eneste Konstruktion, der kan bruges, naar et større Antal Lamper skulle brænde i Serie. Saa længe nemlig Spændingen i Kresen holdes konstant, vil Strømstyrken ogsaa være det, idet de enkelte Lamper selv holde deres Modstand konstant. Ere Kullene i en Lampe udbrændte, kortsluttes den automatisk derved, at der indskydes en Metal- forbindelse med ringe Modstand mellem Klemmerne K og og det samme maa gjøres, naar man vil slukke Lampen med Haanden. Maskinspændingen vil derved ændres, hvis der ikke indskydes en anden Modstand, der er ligesaa stor som Lampens, i Strømkresen. Differentiallampen kan ogsaa benyttes til Parallel- Il*