Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

164 forbindelse, naar kun det automatiske Kortslutningsapparat udelades. Fig. 121. Buelamper findes nu i en overmaade stor Mængde Konstruk- tioner, der i mekanisk Henseende afvige mere eller mindre fra hinanden, men som i elektrisk Henseende alle kunne henføres til en af de tre ovennævnte Grupper. De her i Landet hyppigst benyttede Buelamper ere de af Pøge, Korting & Mathisen, Siemens & Halske, Allgemeine Elektricitäts-Gesell- schaft, Jürgensen og Schuckert (Piette-Kriz ik) kon- struerede. Særlig simple i Konstruktionen ere Siemens & Halskes Baandlampe samt Schuckerts og Jürgensens Differentiallamper, hvilke sidste ligne hinanden meget og fremkom samtidigt. Siemens & Halskes Baandlampe (Fig. 121) er en Shuntlampe, der kun har een Elektromagnet m, hvis Bevikling er parallelforbunden (shuntet) til Hovedstrømkresen. Foran Elektro- magneten er anbragt en Ramme a, der er drejelig i et Par paa Lam- pens Bundplade fastskruede Lejer, og hvis øverste Tværstykke udgjør Elektromagnetens Anker. I Rammen er lejret en Tromle, om hvilken er ført et Kobberbaand, som bærer den øverste Kulholder, og desuden er der paa Rammen fastgjort et Uhrværk med et til Pendulbalancen b b fastgjort Hemanker c. Rammen holdes løftet af en Fjeder /, og i denne Stilling forhindres Pendulets Svingninger af en Stopper g. Strømmen føres til den nedre Kul- holder gennem en i den ene Bære- sfang indlagt Leder, som er isoleret fra den øvrige Del af Lampen. Ere Kullene fjærnede fra hin- anden, og sluttes Strømkresen, vil Magnetbeviklingen, og m vil derfor Herved udløses hele Strømmen gaa gennem tiltrække Ankeret stærkt, saa at Rammen drejes. Uhrværket og sættes i Bevægelse af Vægten af den til Tromlen fastgjorte øverste Kulholder; Pendulet kommer da i Svingninger, og det positive Kul føres langsomt ned, til det berører det negative. Hovedstrømkresen sluttes da gennem Kullene, saa at kun en ringe Del af Strømmen gaar gennem Shuntledningen, hvorfor Magnetkraften svækkes, og Fjedren f trækker Rammen et Stykke tilbage. Herved stoppes Uhrværket, og Kullene løftes fra hinanden, saa at Lysbuen dannes. Efterhaanden som Kullene