Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

165 Fig. 122. brænde bort, forøges Modstanden i Hovedstrømkresen, men herved vokser Strømstyrken i Magnetbeviklingen, Ankeret tiltrækkes atter, saa at Uhrværket udløses og nærmer Kullene saa meget til hin- anden, at Modstanden i Hovedstrømkresen og dermed Strømmen omkring Elektromagneten aftager, saa at Fjedren trækker Rammen tilbage og stopper Uhrværket. Lys- buens Længde kan altsaa reguleres ved at variere Spændkraften af Fjedren f. Schuckerts Differentiallampe System Piette-Krizik (Fig. 122) er en Differentiallampe, ved hvilken de to Spoler Si og $2 ere anbragte ved Siden af hinanden mellem Føringsstængerne Ti T2, der forbinde Lampens Grund- plade G med Toppladen D. Kulholderne Hi og ere Blikrør, der indeholde koniske Jærnkærner, hvoraf den ene Et ses paa Figuren i den opskaarne Kulholder H^. Begge Kulholderne hænge i en Silkesnor <7, der er ført over Not- rullen N, og ere indbyrdes afbalancerede samt forneden styrede hver af 3 faste Ruller paa Grundpladen og foroven ved to Par Notruller Bi og B2, der sidde i Arme paa Kulholderne og løbe paa Føringsstængerne. Kulholderen til det øverste Kul paavirkes af Seriespolen Si, medens Shuntspolen S2 paavirker den nederste Kulholder, og da Strømmen søger at løfte begge Kærnerne, virke disse altsaa imod hinanden, saa at Seriespolen Si stræber at føre Kullene fra hinanden, medens Shuntspolen søger at føre dem sammen. Er Lampen strøm- løs, føres Kullene af Kulholdernes Vægt imod hinanden. Indledes da Strømmen, gaar den største Del af denne gennem Seriespolen, som fjerner Kullene fra hinanden, saa at Lysbuen dannes. Efter- haanden som Kullene brænde bort, vokser Strømstyrken i Shuntspolen, som derfor nærmer Kulspidserne til hinanden. Herved vil efterhaanden Kærnen i den nederste Kulholder trækkes længere og længere ind i Shuntspolen, medens den øverste Kulholders Kærne samtidigt skydes ud af Seriespolen, og for at Tiltrækningskraften