Under Galleriet.
Til højre.
II. De danske Statsbaner.
Den 1. Oktober 1863, da Strækningen Hellerup—Lyngby
aabnedes for Færdselen, havde de danske Jernbaner en samlet
Længde af 229 Km., med Søforbindelsen Korsør—Kiel, som
nærmest var en Postlinie og besørgedes af Dampskibet „Freja“,
af 364,6 Km.; ved Begyndelsen af 1906 en samlet Længde af
3200,6 Km. Disse to Tal betegner Udviklingen af de danske
■ Jernbaner under Christian IX’s Regering.
I 1864 (før 1863 mangler der Opgivelser) besørgede Ba-
nerne 1,045,000 Rejsende mod 18,935,000 i 1904/05, Gods-
trafiken repræsenterede cle samme Driftsaar 92,000 Tons mod
4,220,000 Tons. Opgivelserne for 1904—6 gælder dog baade
i dette som i de følgende Opgivelser kun for cle danske Stats-
baner.
Driftsmateriellet bestod i 1864 af 23 Lokomotiver, 87 Per-
sonvogne, 332 Post- og Godsvogne, i 1906 af 513 Lokomotiver,
1269 Personvogne, 7114 Post- og Godsvogne, foruden 31 Fær-
ger og Dampskibe. Den første Færge, „Lillebælt", byggedes i
1872 for Dampfærgeforbindelsen Strib—Fredericia (aabnec i
Marts 1872).
Samme Aar Christian IX tiltraadte Regeringen vedtoges
Anlæget af Københavns „nye“ Banegaard ved Lov af 13. Marts
1863, og den toges i Brug 14. Oktober 1864. Efterhaanden
blev Pladsen dog saa utilstrækkelig for den voksende Trafik,
at der inden Kongens Død var begyndt paa Anlæget af den
nye mægtige Banegaard paa den modsatte Side af Vesterbro-
gade, omtrent paa samme Sted, hvor den ældste Banegaard
havde ligget.