— 22 —
mer et Storværk ved sin gennemførte Tydning af de danske
Runemindesmærker. Ejendommelig for dette Slægtled er ogsaa
den Iver, hvormed de nyere Sprog har været dyrkede: Kri-
stoffer Nyrop og Otto Jespersen regnes overalt blandt
de bedste Kendere henholdsvis af det franske og det engelske
Sprog.
Ogsaa Historieforskningen bar i dette Tidsrum an-
taget en stræng saglig Karakter, underbygget med Arkiv-
studier, der blev saameget lettere tilgængelige, efter at A. D.
Jørgensen — selv den mest fængslende af vore Historie-
skrivere — havde ledet Arkivernes Ordning ind paa nye Baner.
Selvfølgelig har denne Art af Granskning især samlet Inter-
esserne om Fædrelandets Historie, og et Værk som „Danmarks
Riges Historie", hvoraf Edv. Holm, A. D. Jørgensen,
Steenstrup, Erslev, Fridericia har skrevet hver sin Del,
staar som et Monument om dette Slægtleds Dygtighed og om
den danske Bogverdens Ydeævne.
En anden solid Grund fandt Historieforskningen i Musæums-
studierne, der navnlig har givet den nordiske Oldkyndighed saa
stor Berømmelse. J. J. A. Worsaae bragte Sondringen: Sten-
alder, Broncealder, Jærnalder til almindelig Anerkendelse. Na-
tionalmusæets mønsterværdige Traditioner har Sophus Muller
forstaaet at holde i Ære, medens Bernhard Olsen ved sit
Folkemusæum har skabt et nyt Musæumsomraade og et nyt
Musæumsprincip (Interiør-Ordningen) i vort Land.
Jævnsides med denne Fordybelse i et bestemt Stof gaar
den forfriskende Udvidelse af Synskredsen, som Georg Bran-
des’ og Julius Langes æsthetiske Virksomhed og H. Bøff-
el in g s vidtfavnende Kendskab til moderne Filosofi har medført.
I Retsvidenskaben skete en betydningsfuld Fornyelse ved
C. Go o s’ Behandling af Rettens Grundsætninger og af den
samlede Strafferet, økonomi og Statistik, der nutildags er
uundværligt Grundlag for socialt og historisk Arbejde, er i
Danmark fulgt med Tidens Fordringer med en Videnskabsmand
som H. Westergaard og en praktisk Organisator som
M. Rubin blandt sine ledende Mænd.
Naturvidenskaben har ikke staaet tilbage for Aands-