— 63 —
langt mere forcerede Sejlads under tidt højst vanskelige For-
hold. Til enhver Tid maa Skibets Plads kunne findes, dels
ved styret Kurs og udløben Distance, ved Observationer, ved
Maaling af Havets Dybde i grunde Farvande.
Udviklingen af nautiske Instrumenter bestaarvæsentlig deri:
at Kompasset i Stedet for en svær Rose med én enkelt
lang og kraftig Magnetnaal har erholdt en meget let Rose
med mange korte og mindre kraftige Naale.
at Haandloggen, hvormed Skibets Fart med bestemte
Mellemrum maaltes, er afløst af en Loggemaskine med ro-
terende Skrue, der stadig viser den udsejlede Distance.
at det almindelige Dybdelod med tyk Hampeline og paasat
Loddebøje, hvis Brug krævede, at Skibet laa stille, har maattet
vige for en Loddemaskine, som er forsynet med en lang, tynd
Staaltraadsline og en Dybdemaaler, og som selv under meget
stor Fart kan anvendes paa betydelige Dybder.
I 1863 fandtes intet egentlig Uniformsreglement for Flaa-
den. Til Landgangstøj maatte Mandskabet hos Kræmmere,
der kom ombord i Skibene, selv anskaffe sig en særlig, ens-
artet Dragt. Til den daglige Tjeneste ombord gik hver Mand
i sit eget civile Tøj. Nu opbevares og udleveres alle Uniforms-
genstande fra Beklædningsmagasinet.
At Udviklingen har haft Indflydelse paa Personellet skal
blot antydes. Ved Periodens Begyndelse udgjorde de befarne
Matroser Hovedparten af Skibets Besætning, medens der nu
hovedsagelig anvendes Folk med Kendskab til Maskineri, Haand-
værkere eller Specialister. Og det samme gør sig i endnu
højere Grad gældende for Befalingsmændenes Vedkommende.
Model af Skruefregatten »Niels Juel« (Flagskib i Kampen ved
Helgoland 9/6 1864).
» » Krydserfregatten »Fyen«.
» » Krydseren »Valkyrien«.
» » en Redningsbaad (som de bruges paa Vestkysten).
» » »Odin«s Middelspant.
» » »Herluf Trolle«s »