VI
lingsgenstand, og da de praktiske Udslag, som jødisk Religiøsitet
kan give sig i det ydre Liv, saasom Næstekærlighed, heller
ikke burde fremstilles, var det atter givet, at man burde tage
sit Udgangspunkt fra de synlige Genstande, som i særlig Grad
bruges i det religiøse Livs Tjeneste, hvad enten dette nu ud-
folder sig i Gudshuset eller i Hjemmet. Dog maatte attei' her
en Indskrænkning finde Sted, begrundet paa, at det er en In-
dustriforening og ikke f. Eks. en religionhistörisk eller kultur-
historisk Kongres, der fører Tanken frem. Man maatte i før-
ste Linje — selv om Grænserne drages ret vide — søge at
fremskaffe saadanne Genstande, ældre og nyere, der viste, hvor-
ledes Kunst og Kunstindustri var taget i Religionens Tjeneste.
Udgangspunktet for den københavnske Industriforenings jødiske
Udstilling blev da — om jeg tør benytte Udtrykket — det Sted,
hvor Judæa og Hellas mødes, d. v. s, der, hvor det religiøse
Liv og Skønhedstrangen virke befrugtende paa hinanden. Med
en Ombøjning af den ordrette Mening i Patriarken Noahs Vel-
signelse over sine to Sønner Sem og Japhet lader den gamle
jødiske Udlægning Noah ønske, at Japhets (Hellas’s) Skønheds-
søgen skal bo i Sems (Judæas) Telte. Om Patriarkens Velsig-
nelse, saaledes opfattet, i det mindste delvis er gaaet i Opfyl-
delse, vil Udstillingen maaske vise.
Lige saa lidt som de enkelte Faser af Jødernes Historie her
i Danmark skal berøres, da dette atter vilde føre os bort fra
vor givne Vej og ind paa Omraader, hvor historiske Undersøgel-
ser vilde være fornødne —, ligesaa lidt skal der her dvæles ved
Jødernes eksempelløs tunge Lod rundt omkring i Verden i den
Tid, da de som vilde Dyr jagedes fra Sted til Sted. Men naar
man Gang efter Gang berøvede dem deres Gudshuse, deres Hjem,
deres Ejendele — for ikke at tale om dem, der maatte ofre