erne Karl VIII’s og Ludvig XII’s italienske Felttog, hvor det Nye
tog deres Sind saaledes fangen, at de straks begyndte at reformere.
Men først under Franz I blev Genfødelsen mere gennemført.
Kongen indkaldte italienske Kunstnere, blandt hvilke Benevonuti
Cellini indtog en fremragende Stilling. Kongen var meget gavmild
mod disse ofte ret besværlige Gæster. Han var en stor Kunstsamler,
og hans Sager kom til at danne Stammen for Louvres Samlinger.
Medens Renaissancen i Italien hurtig blev Fællesejendom, holdt
Almenheden i Frankrig endnu længe fast paa det Middelalderlige,
og det var først under Henrik II at det Nye blev mere Almengods.
TYSKLAND. Renaissancens Fremtrængen til Tyskland tog mere
Tid. Reformationen, der bragte større Frihed, var en Faktor, der
fremskyndte det Nye.
Middelalderens Kunst-ofte kun dyrket af Klosterbrodre - ar.
bejdede saa godt som udelukkende for Kirken, og da denne nu
var kuet, blev der frie Baner for den nye Kunsts Udfoldelse, og
dygtige Mænd tog nu fat med at udforme det Tilkomne i Forstaa*
else med Landets Naturel. Tysklands Verdenshandel, hævdet og
baaret af rige Handelsfyrster, indbragte store Rigdomme, og om
end de Store tog Broderparten, kom de dog ogsaa de lavere staa=
ende tilgode. - Nederlandene fulgte i samme Spor.
Renaissancens Elementer blev paa deres Vandring til de rorske -
lige Lande ikke slavisk kopierede, men de blev, under Bibeholde!*
sen af Grundprincippet, omarbejdet saaledes som det bedst passede
for disses Sæder og Evner.
DANMARK. Renaissancens Vandring, der dels gik tor sig over
Tyskland, dels over Nederlandene, tog længere Tid, saa den først
under Frederik II, 1559-88, kom til Anvendelse. Her var det
ogsaa Kongerne, der anførte, om end Adelsmændene efter dem tog
livligt fat, om hvilket de mange prægtige, endnu bevarede Herre*
gaarde vidne.
2