Hos os maatte der særlig omformes. Marmor og Sandsten, I ta*
,lei]S i ''ggernateriale, var for kostbart, selv for en Adelsmand, og
e es opstod der en Murstensstil, der, stor og prægtig formet i
Kenaissancens Aand, dog har et nationalt dansk Præg. En af de
interessanteste gamle Borge er Hesselagergaard paa Fyen, der, alle*
r . e oprørt i 1538, har et Særpræg i sine rundbuede Gavle, som
Blinder om St. Zaccaria i Venezia og Slottene i Celle og Stadthagen
i Hannover. Kronborg Slot, opført i 1577—80, bygget af Sandsten,
storslaaet og med skønne Details, er vel Danmarks bedste Re*
naissanceværk.
Vi genfinder Kisten, ofte en Brudegave, som var Gjemmested
tor Klædningsstykkerne. Endvidere højryggede Stole med Gylden*
læder, Løjbænken, Sengestedet, Skabene - alt udskaaret i Egetræ
og stilfuldt behandlet. Men Ovnen manglede; de store, høje Rums
eneste Varmegiver var den mandshøje Kamin, utilstrækkelig til at
opvarme saa store Rum. Man gik da tidlig i Seng, ja, Damerne tib
bragte meget af Vinterdagen i deres store, med svære Gardiner for*
synede Seng, der da dannede et lille særskilt Rum.
Det er forbausende at se den Friskhed og Opfindsomhed, med
hvilken Renaissancens Haandværkere, der selv var Smaakunstnere,
forstod at variere Ornamentet. Hvert Stykke har Personlighedens
Præg; det ser ud til, at hver Mester havde sit selvopfundne Orna*
ment, saa han ved dette kan genkendes.
Ornamentet var i Reglen harmonisk, det blev aldrig gentaget paa
samme Møbel, det underordnede sig Helheden og opfyldte derved
sin Bestemmelse: »kun at pryde«. Hvert Stykke, selv det mest ab
mindelige, som udgik fra disse Hænder, var et lille Kunsthaand*
værk.
I. W. Frohne.
3