Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

97 saa heldig som vel muligt, idet de alle 3 ere fælles om at indføre Kolonialvarer o. lign., en Del Manufaktur varer, og en Del Raa- og Hjælpestoffer, navnlig Stenkul. Overfor Ind- førslen af disse Varer vil det i sig selv ingen Vanskelighed volde at skabe en en ensartet Toldpolitik. Kolonialvarer ere naturlige Beskatningsgjenstande for en finansiel Told- politik; ved Manufakturvarer spiller dels det finansielle, dels Beskyttelses-Hensynet en lignende Rolle i alle 3 Lande, og for dem alle gjælder det, som det gjælder overhovedet, at Raastoffer bør være fri for Told. Dette er Stenkul da ogsaa i Sverig-Norge, men ved en Anomali er det endnu i Dan- mark belagt med en forholdsvis høj Told, som der var al mulig Grund til at benytte Lejligheden til at fjærne. Ganske i Almindelighed set, er der altsaa ingen Grund for nogen af de 3 Lande til at følge en fra de andre forskjellig Toldpolitik med Hensyn til de Varer, de maa tilføre ude fra. Det eneste, der kunde tænkes at gjøre dette tilraadeligt, var, hvis den Industri, der skulde beskyttes, stod paa et meget forskjelligt Trin i de forskjellige Lande. Dette tør imidlertid næppe paa- staas, naar man betragter Industrien som Helhed. Sverig- Norges Industri har vel i flere Retninger større naturlige Hjælpekilder, lettere Adgang til en Del Raamaterialier, billigere Grund og billigere Arbejdskraft, men Danmark liar paa sin Side større Kapital, billigere Laaneforhold og maaske ogsaa bedre teknisk uddannede Arbejdere. Ere saaledes de naturligt og historisk givne Betingelser for rig gjensidig Vexelvirkning og økonomisk Overensstem- melse fuldt ud til Stede, og er der end som Følge deraf allerede vokset et betydningsfuldt Handelssamkvem op mellem