Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

60 bruget utvivlsomt var steget i dette Tidsrum, og snarere stærkere i Preussen end i de øvrige Lande, og Preussens Indtægter altsaa desuagtet vare i relativ Tilbagegang, var det øjensynligt, at Preussen ikke kunde staa sig ved Fordelingen efter Folketal. Da Preussen i 1839 klagede herover og stillede Forslag om vidtgaaende Forandringer i Delingsforholdet, rejste der sig imidlertid en saadan Storm, at Preussen klogt bøjede af og nøjedes med nogle Modifikationer for Udførsels- og Transit- toldens Vedkommende *) og — kunne vi tilføje — med de store indirekte økonomiske og politiske Fordele, som Told- foreningen gav den. Derimod enedes man paa Generalkon- ferencen i 1840-41 om følgende vigtigere Forandringer i og Tillæg til den tidligere Toldforenings-Overenskomst: 1) De tidligere Udlignings- eller Difierentialafgifter bleve afskallede og erstattede med saakaldte Overgangsafgifter. Et Eksempel vil bedst vise Forskjellen. 1 Qvart 01 betalte i Preussen 6 Pf. i Ølskat, i Bayern derimod 9 Pf. Blev nu 1 Qvart preussisk 01 ført ind i Bayern, betalte Importøren Differencen, altsaa 3 Pf., ind i den bajerske Statskasse. Nu derimod skulde han betale de fulde 9 Pf. til den bajerske Statskasse, men fik til Gjengjæld de 6 Pf., der vare betalte i Skat for Øllets Tilvirkning i Preussen, tilbagebetalte ved Ud- førslen fra dette Land. Indtægtssummerne bleve derved ikke synderligt paavirkede, men Fordelen bestod i, at Producentere i det Land, hvor Forbrugsafgiften var højest, nu med større *) Da de vigtigste Udforsels-Artikler, der betalte Told, kom fra Preussen, bestemtes det, at de Indtægter, der kom fra de østlige preussiske Provinser, Sachsen og de thüringske Stater, skulde deles efter Folke- tallet indenfor dette Landomraade, og de Indtægter, der indkom i Sydtyskland og Rhinpreussen, skulde deles efter Folketallel i denne Del af Tyskland. Noget lignende skete med Hensyn til Fordelingen af Transittolden.