Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

61 Lethed kunde afsætte deres Fabrikata i de Lande, som havde den mindre Forbrugsafgift. 2) Dernæst enedes man om fra 1ste September 1844 at indføre en fælles Beskatning af Roesukker, saaledes at Told- indtægten af Kolonialsukker ikke blev for stærkt formindsket, medens der dog paa den anden Side skulde ydes den inden- landske Industri en passende Beskyttelse. Den første Del af Perioden 1842—1853 er optaget af en hæftig Kamp mellem Frihandel og Beskyttelse. Industriens pludselige Opsving i den første Tid, den lettere Afsætning ind ad til i Forbindelse med Beskyttelsen ud ad til bragte efterhaanden Fabrikanterne ind paa en kritikløs Forøgelse af deres Produktion uden tilsvarende For- bedring. Den engelske Industri, der stedse arbejdede sig rastløst fremad, naaede derimod snart til at kunne sætte over de nye Toldbarrierer, og i Begyndelsen af 40-erne begyndte Indførslen af flere Slags Fabrikata til billige Priser at blive generende stor for den indenlandske Produktion. Fordringen paa Forøgelse i Beskyttelsen traadte derfor skarpere og skar- pere frem. Stødet blev givet ved en Krise i Jernproduktionen i Eng- land, som bevægede de engelske Producenter til at kaste store Masser af Jern til umaadeligt lave Priser ind paa Fast- landets Marked, og navnlig i Tyskland, hvor Indførslen af Raajern var fri (jvfr. om dette Forhold S. 44). Fra den rhinske Jernindustris Side, navnlig fra Hessen og Nassau, lød der derfor høje Klager. Bomuldsspinderierne følte sig ligeledes i Begyndelsen af 40-erne stærkt trykkede. Beskyttelsestolden synes ogsaa