Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

63 man havde givet til bedste for de fremmede Staters diplo- matiske Udsendinge. Der indtraadte derfor i den følgende Tid ligesom et Havblik efter Stormen, hvorunder en roligere Betragtning af Forholdene lidt efter lidt gjorde sig gjældende fra alle Sider, og under Indflydelse heraf lykkedes det at naa en Slags Overenskomst i moderat beskyttelsesvenlig Retning paa den næste Generalkonference i Berlin 1846. Tolden blev her forhøjet paa alle Sorter Hørgarn, paa Lær- red, Drejl og Dvælk samt et- og totraadet Bomuldsgarn. Hermed var Striden mellem Frihandel og Beskyttelse endnu ikke ophørt, men den værste Braad var taget af den, og den naaede aldrig siden den Lidenskab og Bitterhed som i Begyndelsen og Midten af 40-erne. Begivenhederne i 1848 kastede for en kort Tid mang- foldige Forhold i Tyskland over Ende, men gik forholdsvis let hen over Toldforeningen. Var end den revolutionære Bevægelse saaledes uden Betydning for Toldforbundet, blev der dog ved disse Aars Begivenheder lagt Spiren til en Fare for dets fortsatte fredelige Bestaaen. Denne Fare truede imidlertid fra en hel anden Kant, nemlig fra Forholdet til Østerrig, der nu træder i Forgrunden og bringer Toldfor- eningens Udvikling ind i en hel ny Fase. Den 30te Mai 1850 fremsatte Østerrig for de tyske Re- geringer en Plan om et tysk-østerrigsk Toldforbund, be- staaende af Østerrig, den tyske Toldforening og de nordlige Forbundsstater. Forslaget opfyldte sin Hensigt: at kaste Sprængstof ind i Toldforeningen. Sydstaterne sympathiserede med Tanken om en nøjere Forbindelse med Østerrig, medens Preussen derimod øjeblikkeligt forstod, hvor meget det poli-