Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

64 tisk maatte være Østerrig om at gjøre at komme ind i Told- forbundet for derved at faa givet sin Magtstilling i Tyskland økonomisk Bund under Fødderne, og hvor meget det om- vendt maatte være Preussen om at gjøre at faa Østerrig holdt udenfor, for at bevare sit Førerskab. Det var derfor under en stigende Spænding, at den 8de Generalkonference traadte sammen i Cassel 1850, og bedre blev Situationen ikke, snarere værre, ved at den lille Stat »Braunschweig« benyttede sin Stemme til at forhindre en gjennemgaaende Revision af Tarifen, som Preussen og Bayern just med Møie havde samlet alle de øvrige Stater om. Kon- fererencen blev til Slutning ligefrem sprængt ved de bekjendte politiske Begivenheder i November 1850, der endte med Af- talerne i Olmiitz. Hermed indtraadte tilsyneladende en fredeligere Stem- ning i Toldforeningen, og ved Forhandlingerne paa den næste Generalkonference, i Wiesbaden 1851, enedes man om, at Toldforbundet skulde deltage i Verdensudstillingen i Lon- don samme Aar. Dette skete ogsaa, og den hidtil saa for- agtede tyske Industri viste sig her i en Skikkelse, der satte hele Europa i Forbauselse og paa det tydeligste godtgjorde Klogskaben i Tysklands Handelspolitik, saavel ind ad som ud ad til. Men endnu en Overraskelse var forbeholdt Europa og særlig Tyskland i 1851. Til almindelig Bestyrtelse oflentlig- gjordes pludselig i Slutningen af Aaret (d. Ilte September) en Overenskomst mellem Preussen og Hannover — den saa- kaldte September-Traktat — hvorved det sidste Land traadte i Toldunion med Preussen fra 1ste Januar 1854. Den preussiske Regjering havde her handlet hurtigt, snildt og lydløst. Med et klart Blik for det optrækkende Uvejr for Toldforeningen ved Østerrigs Forsøg paa at trænge sig ind deri, følte den sig tvungen til at indrette sig med