Vejledning I Konstruktion Af Trætrapper

tilhørende Vange danner i Forening et Løb. En Trappe kan bestaa af flere Løb og benævnes efter det Antal Løb, der fører igennem hver Etage, Enkeltløbs-,Toløbs-, Treløbs-Trapper o.s.f. Som en Undtagelse herfra kan nævnes Trapper, der i hver Etage enten har to sideordnede og med hin- anden parallelle Løb med ens Bredde forneden og et bredere Løb foroven eller omvendt, som vist paa Tavle 8 og 26. Saadanne Trapper kaldes dob- beltløbede Trapper. Den Del af et Bjælkelag, der ligger i Trappe- rummet, kaldes Hovedrepose,hvorimoddeiTrap- per med flere end et Løb nødvendige Afsatser kal- desMellemreposerfjfr. Tavle 2). Er sidstnævnte anbragt i et Hjørne og kun paa to sammenstødende Sider begrænsede af M ur kaldes de Hjørnereposer (jfr. Tavle 5). Mellem- og Hjørnereposer dannes af 131 til 183 mm. Tømmer og belægges med Gulv- bræder, samt forskalles, røres og pudses sædvanligt paa Undersiden. Om fornødent anbringes til Be- fæstelse af Gulv- og Forskallingsbræderne Planke- trimpler imellem Reposebjælkerne, som vist for Hjørnereposerne paa Tavle 5, 10 og 12. Ogsaa Løbene forskalles, røres og pudses sæd- vanligt paa Undersiden. Forskallingsbræderne sømmes i saa Fald enten paa Stødbrædernes skraat tildannede nederste Kant eller paa Paaforings- lister, som vist paa Tavle 2k. Forvangen lader man stedse springe mindst 7 mm. frem nedenfor Pudsfladen, medens Bagvan- gens Underkant enten dækkes af Forskallingen og Pudsen eller af Pudsen alene. Saafremt Forvan- gens Underkant udstyres med Kelinger, og man af Smagshensyn ogsaa ønsker Bagvangen antydet under Løbene og Reposerne, sker dette alminde- ligst ved, tæt op til Muren og langs med Puds- lladen at anbringe Lister, svarende til Halvdelen af den nedhængende Kant paa Forvangen (jfr. Tavle 2k, 25 og 28). Saafremt Løbene ikke forskalles og pudses, udstyres enten Stødbrædernes nedhæn- gende Kant og Trinnenes Bagkanter med Kelinger, eller Trinnenes Bagkanter gives samme Profile- ring som disses Forkanter (jfr. Tavle 30). En Vange, hvis Overkant er vandret, kaldes lig- gende Vange. Saadanne anvendes navnlig, naar Trapper afsluttes i et af Etagernes Bjælkelag (jfr. de paa Tavle 1, 2 og 5 med L betegnede Vanger). Den Aabning, der sædvanlig i Midten af Trappe- rummet forer gennem alle Etager, og som be- grænses af Forvangen, kaldesGennemsigten (jfr. Tavle 2). Paa Mellemreposernes Overside, tæt op til Mu- ren, anbringes en lav Fodliste af 52 til 78 mm. Højde og af samme Tykkelse som Bagvangen. Ovenpaa Hovedreposerne anbringes lignende Fod- lister, saafremt man ikke foretrækker Anbringel- sen af kelede Fodbræder eller Fodpanel. Bagvangens øverste Ende hviler „imod”, den nederste Ende derimod „ovenpaa” Reposerne, me- dens Forvangen af to efter hinanden følgende Løb forenes ved krumme Vangestykker eller optages af Søjler, der fastgøres til Reposerne. Et Vangestykke, der har Form af en Halv- eller Kvartcylinder, og som forneden og foroven begrænses af Vindel- flader kaldes Hovedstykke, forsaavidt dets Over- kant træller sammen med de tilstødende Vangers Overkant (se de paa Tavlerne med H betegnede Stykker). Ifald Vangestykket derimod naar op til Rækværkets Overkant, kaldes det Mægler (jfr. paa Tavle 1, 5 og 15 de med M betegnede Stykker). En Søjle, der indtager Hovedstykkets eller Mægle- rens Plads, kaldes Mæglersøjle (jfr. Tavle 24-og25). Det øverste Trin i hvert Løb, der danner Over- gangen fra Trin til Gulv, og som kaldes Udtrin, tildannes enten af en Planke, der har samme Tyk- kelse som Trinnene, eller det tildannes, som anty- det for Mellemreposen paa Tavle 2, af et Gulv- bræt, der da paa den Strækning, som skal danne Trinforkant ved Paalimning gives den nødvendige Tykkelse. Den nederste Ende af Forvangen i nederste Løb optages enten, som vist paa Tavle 1, af en Planke- mægler, der anbringes umiddelbart paa Gulvet, eller den optages, som vist paa Tavle 2, af en Mæglersøjle, der anbringes ovenpaa nederste Trin. I Stedet for Mæglersøj le anbringes undertiden paa dette Sted en udkelet Mægler, der i det vandrette Billede har spiralformede Begrænsningslinier (jfr. Tavle 5). Foruden de her nævnte Maader for Afslutning af Forvangen kan endnu nævnes den paa Tavle 6 viste. Vangens Overkant ses her paa en Strækning omdannet til en Vindelflade, der i det vandrette Billede viser sig spiralformet, og som ender i en vandret Cirkelflade, i hvilken Mæglersøjlen an- bringes. Endelig kan Vangens Overkant, som vist paa Tavle 10, ende i en Vindelflade, der vandret afbildet viser sig som Kvartcirkel; denne Del af Vangen støder da op til Mæglersøjlen, som staar ovenpaa det nederste Trin. Det spiralformede Parti af Vangen kaldes Vangesnirklen. CD I