Vejledning I Konstruktion Af Trætrapper

1. Afsnit. Almindelige Bemærkninger vedrørende Trætrapper. En Trappe, der skal tilfredsstille rimelige For- dringer, maa foruden at have forsvarlig Bæreevne, være saa bekvem, som Forholdene tillader det, ligesom der ved dens Konstruktion saa godt som muligt maa være undgaaet smagløse Former og uheldige Sammenstillinger af Trappens enkelte Dele. Trætrapper inddeles i 2 Hovedgrupper, nemlig: 1. Indstemmede Trapper Og 11. Opsadlede Trapper. Den førstnævnte Gruppe omfatter alle Trapper, i hvilke Trinnenes Endepartier er skjulte; til den sidstnævnte henregnes derimod saadanne, i hvilke Trinnenes Endepartier nærmest Rækværket i en fremtrædende Grad er synlige. Med Hensyn til Trappernes andre mere eller mindre iøjnefaldende Egenskaber kan man ind- dele nævnte Hovedgrupper i mindre Grupper, lige- som man ogsaa indenfor disse igen kan benytte sig af særlige Benævnelser for nærmere at betegne en bestemt Trappe. Trinnene forfærdiges af 52 til 78 mm. Planker. Den lodrette Højde mellem 2 Trinoverflader kaldes Stigning,medens den i Trappens vandrette Billede synlige Bredde af et Trin k-aldes Grund. Paa Trinnets Underside og i Nærheden af Trin- nets Forkant anbringes sædvanligt en Liste af 13 mm.og20mm.Tværmaal. Denne kaldes Platlisten og tjener dels som dekorativt Led, dels til Støtte for Stødbrættet, der danner den lodrette Flade imellem Trinnene. Stodbræderne, der gøres 20 til 26 mm. tykke, bor helst forsynes i Overkanten med en Tap, der optages af en i Trinnet anbragt Not, hvorimod deres Underkant som Regel sømmes til Trinnenes Bagkanter. Den Del af et Trin, der med saa meget som en Trintykkelse springer frem foran Stødbrættet, og som afrundes eller kehles paa forskellig Maade, kaldes Fremspringet. Paa Tavle 1 er forneden til højre vist en Konstruktion for Profilet af et saa- dant Trinfremspring. Til Profilet, der her er ind- tegnet i et Kvadrat, er benyttet en Cirkelbue, hvis Centrum er bestemt ved Skæringen mellem Kva- dratets ene Diagonal og Forlængelsen af Plat- listens Forside. Af Hensyn til Slid forsynes Trinnene under- tiden, navnlig i Trapper til offentlig Brug, med Slidtrin hvorved förstaas et ovenpaa Trinnet fast- skruet ca. 26 mm. tykt Bræt af haardt Træ, der, om nødvendigt, kan aftages og fornyes (jfr. Tavle 30, Fig. 6—10). Et Trin, hvis Forkant og Bagkant er retliniede og indbyrdes parallelle, kaldes Paral- leltrin (jfr. Tavle 1, 2, 3, 5 og 8). Trin, hvis For- kanter paa omtrent Halvdelen af deres Længde er krumme, kaldeskrummeTrin (jfr. Tavle 10—12). Er Forkanterne og Bagkanterne retliniede, der- imod ikke indbyrdes parallelle, kaldes de skæve Trin (jfr. Tavle 13). Trin af sidstnævnte Art, hvis Forkanter i det vandrette Billede, naar de forlæn- ges, skærer hinanden i samme Punkt, kan man, for at skelne disse fra Trin, hvor dette ikke finder Sted, kalde Svingtrin (jlr. Tavle 16). . Enderne af Trin- og Stødbræder bæres af Vang- erne,der enten er plane eller krumme. Den Vange, som ligger op til Muren, og som gives 40 til 50 mm. Tykkelse, kaldes Bagvange i Modsætning til den, der ligger længst fra Muren, som kaldes For- vange. Forvangen gives for det meste 13 til 26 mm. større Tykkelse end Bagvangen. En uden Afbrydelse fortsat Række Trin med I CM