Kunstfærdige Gamle Bogbind Indtil 1850
Det Danske Kunstindustrimuseums Udstilling 1906

INDLEDNING Emalje-Tavle fra Limoges. (Fig. 1). Smukt repræsenterede var baade de ældste Læderbind med de blindtrykte Smaastempler indenfor rektangulære og diagonale Inddelinger (Fig. 2-5) og de lidt senere, som er tapetagtigt mønstrede med en Kogle, et Granatæble eller en gothisk Palmet (Fig. 6—8). Gik man videre frem efter den Tidsorden, som foreløbig følges her, fandt man en lille og udsøgt Samling af de skønne, ikke sjældent signe- rede nederlandske Bind, som blev blindtrykte med Smaaplader i Stedet formed smaa Stempler(Fig.9-12), — en Simplificering, som fulgte af Bøgernes stigende Popularisering i Førstetiden efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse. Ogsaa paa den næste Type, den yderligere simplificerede, i hvilken Dekorationen overvejende bestod i Tryk med en enkelt Plade, havde Udstil- lingen Exempler. Saaledes Agernbindet (Fig. 13), saaledes Bin- det med Byen Gents Vaaben (Fig. 14), saaledes Bindet med Luthers og Melanchtons Billeder trykte i Guld paa Pergament (Fig. 15). Til denne Række maatte ogsaa regnes et andet Bind (Fig. 16) med de to Reformatorers Billeder, ligeledes trykte i Guld, men desuden malet med mange Farver, — en særlig sach- sisk Type, som er sjælden. Og videre tik man saa at se (Fig. 17 -19), hvorledes Rallen gradevis afløste Pladetrykket. Dette blev upraktisk, da Bøgerne begyndte at antage en Mængde forskel- lige Størrelser, og man gjorde nu en Brug af Rullen i en hidtil ukendt Udstrækning, idet man fyldte ikke blot hele Bindet med Rammer, den ene indenfor den anden, men ogsaa trykte Rullen i del derved fremkommende Midtfelt, uden Hensyn til, at det var Stykker af Rammer, man saaledes satte i Ramme. At Bøgerne dog endnu længe blev ved at være kostbare Sager, kan man skønne af, at det højt op i det 16de Aarhundred og endda ind i det 17de var Skik og Brug at lænke dem til Reolen eller Bogpulten alle Steder, hvor der var offentlig Adgang til dem. Udstillingen indeholdt flere af disse Lænkebind, af hvilke et enkelt er gengivet her (Fig. 20). Det næste Bind, som er afbildet (Fig. 21), og som slutter Af- snittet »Den gamle Stil«, henhører kun halvvejs til dette. Tek- nisk set har det sin Plads her, eftersom det er af Pergament og trykt med én Plade. Men dekorativt set hører det hjemme un- der »Den nyere Stil«. Dets Arabesker er rent renaissanceaglige, og det skriver sig da ogsaa fra det 16de Aarhundreds Slutning, hvor Bogbinderkunsten under Indflydelse af de orientalske Ar- bejder i Læder (Fig. 22) havde befriet sig for Dækslerne af Træ, de besværlige Spænder af Metal, hele det tunge middelalderlige Præg, og med Pappet, Maroquinet, Haandforgyldningen havde tilegnet sig den lysere, lettere Renaissancekarakter, som man vil se tiltage hastigt i de følgende Rilieder i Bogen. Nogle beskedne og dog overordentlig skønne Bind (maaske 6