Kunstfærdige Gamle Bogbind Indtil 1850
Det Danske Kunstindustrimuseums Udstilling 1906

INDLEDNING de fornemste, i hvert Fald de friskeste af alle) bebuder den kom- mende Fornyelse. (Fig. 23—24). Det er to »Handelsbind« ud- gaaede fra den berømte Bogtrykker Aldus i Venedig og dekore- rede det ene i Guld og Blindtryk, det andel udelukkende i Blind- tryk. Traadslyngningerne paa det sidste er af sarasensk Oprin- delse og typiske for en Bække tidlige venetianske Bind. De holdt sig, som det vil ses af de næste Billeder (Fig. 25-26) ud over Mid- ten af det 16dé Aarhundred, men var ved hin Tid dog omtrent ganske fortrængt afen anden Ornamentform af orientalsk Op- rindelse: Arabesken. Man møder denne i endnu traadtynd Skik- kelse i en lille venetiansk Duodez af Pergament, der fra Udstil- lingen gik over i Kunstindustrimuseets Eje (Fig.27). Men i Ve- nedig, som andet Steds i Italien, hvorhen Benaissancestilen trængte, bredte Arabesken sig ellers i de Baandslyngninger, som er saa velkendte fra Groliers og Maiolis Bind. Med disse (Fig. 28—32) befinder man sig midt i Bogbinderkunstens klassiske Tidsalder, hvor »Groliers Stil« var toneangivende. Den var, som det vil ses af de følgende Billeder (Fig. 33-37) be- stemmende ikke blot for italienske og franske Bogsamlere, men ogsaa for den tyske Bogsamler Nic. Ebeleben, af hvis yderst sjældne Bøger Udstillingen kunde opvise én (Fig.38), og under dens Indflydelse stod saavel engelske som nederlandske Bog- samlere, blandt hvilke en i øvrig ukendt, L. Ploed, har prentet sit Navn paa et brogetmalet (desværre en Del opmålet) Bind med et Baandværk af klassisk Klarhed og Skønhed (Fig. 39). Grolierii et amicorum, Maioli et amicorum: der findes ingen be- rømtere Deviser paa Bogbind. De regnes, disse Bind, endog for kongeligere af Byrd end Kongernes. Og dog er der mellem dis- ses Bøger saa ædle og i Stilen saa selvstændige Bind som Frants l’s med Salamanderen (Fig.40). Eller som Henrik H’s med hans Profil portræter »en camée« og i Medaljetryk (Fig.41—42). Eller som Diana af Poitiers’ med Halvmaanerne og hendes kongelige Elskers kronede Monogram (Fig.43). Ellersom Henrik Ill’s med hans Vaaben ogOversaaningen med de franske Liljer (Fig.44). Udstillingen bekræftede det, at overalt i de europæiske Lande i det 16de og 17de Aarhundred stod Hofferne højt i Henseende til Respekt for Bøger og Sans for Bøgers Udstyr. Der var det herlige italienske Mosaikbind fra det kgl. Bibliothek i Stock- holm med Kong Sigismund af Sverrig og Polens Vaaben (Fig. 45), Der var det glimrende karakterfulde og kraftige Bind af brunt Maroquin med den engelske Tronfølger-Krone, udført for Karl l som Prins af Wales (Fig. 46). Der var Liljebindet med Ludvig XIH’s Vaaben (Fig. 47) og Monogrambindet med Maria Theresias af Østrig (Fig. 48). Og der var endelig de ypperlige Bind (Fig. 49-51), der paa Udstillingen afslørede sig som Ar- bejder af den navnkundigste lyske Renaissancebogbinder, Kur- 7