Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale
Forfatter: Aug. Ph. Meldola
År: 1865
Forlag: Schubothes Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 89
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
anvender ved Fældningen forfkjellige Hjælpemidler, nemlig: Oxen,
Saven, Kilen og undertiden Loftestangen. Man hugger sædvanligt
halvt ind i Stammen forst, forend nian med Saven fra den modsatte
Side saver Resten, tit Træet falder til den Hugne Side, cg man
anvender Kilen, for at Saven et skal klemmes. Man fælder saa
nær Jorden som muligt og med skarpe Instrumenter, at Stodene
ikke splintres, og man bor blive staaende inde ved Stammen,
indtil man seer, hvilken Side Træet falder til, og da træde ud til
den modsatte Side for at sikkre sig.
Ved Opskovningen betjener Skovhuggeren sig af Saven, Kilen,
Mukkerten eller den saakaldte Nodde og Oxen. Til Bygningstræ
eller Gavntræklodser saves derimod Stammerne over i de behörige
Længder og Kjævler, man onsker. Siden saves disse atter enten
af Langsavskjærerne eller paa Maskinen i de foronskede Dimensioner.
Det bemærkes ved Transporten fra Skoven, at det betydeligt letter
Læsningen, naar man betjener sig af en Kran med Spil, som kan
sættes i Gang med en ringe Haandkraft af 2 Mand, især hvis
Blokken er trefkaaren. Aflæsningen gaaer lettest ved at vælte Vognen.
Træets Sortering.
Til Brændsel er alt Træ brugbart, selv om det er beskadiget
og affældigt; men Bygningstræet maa være sundt, og af Gavn-
træet forlanges endnu mere end den blotte Sundhed. Man kan
i nogle Tilfælde kun anvende glat, lige Træ, som er frit for Grene.
I andre Tilfælde kan man kun bruge Træ af en vis Styrke og
Længde eller særegen Væxt, som s. Ex. til Skibsbygning. Men
selv imellent Brændet kan man sinde meget reent og stjært, som kan
bruges til Gavntræ.
Brændets Opstuvning og Sortering ved Opstaaningen.
Mau deler Brændselet i Favnebrænde og Qvas. Det förste
igjen i klovet Favnebrænde og i Fagotbrænde. I de kongelige Skove
i Danmark regnes alt, hvad der ikke har en Styrke eller Tykkelse
af 3 Tommer, til Qvas. Fra 3 til 6 Tommer til Fagotter.
Og hvad der har en storre Styrke til klovet eller storslaaet Favne-
brænde. I Danmark skal som bekjendt Brændestykkerne være 1 Alen
lange, og man klover dem stedse efter Speilaarerne. . De Instru-
menter, hvoraf man hidtil betjener sig ved Skovningen, ere, som
bemærket, Saven, Oxen, Kilen og Mukkerten eller Nodden. Under-
tiden maa man ogsaa anvende Sprængning med grovt Krudt.
Oeconomien fordrer, at det störst mulige Qvantum opslaaes til klovet
Favnebrænde.
Med Hensyn til Opmaalingen af Qvaset ved Sorteringen, da op-
sættes det bedst i saakaldte Ovasbunker, og der nedrammes i den